Om Iltens Opdagelse

240 38 peter i Jorden, idel denne formodentlig har større Affinitet til Salpetersyren end den Grundjord, hvormed denne er forbunden i Luften. Priestley antog altsaa dengang, at Ilten bestod af Phlogiston, Salpetersyre og Jord. Den sidste Bestanddel skulde sikkert forklare, at Salpetersyre i Luften slet ikke viste sig ætsende eller egentlig sur, idet den her var neutraliseret. Priestley’s og Scheele’s Anskuelser om Iltens Natur ere derfor maaske ikke saa forskjellige, som det kunde synes. Thi Salpetersyre betragtedes dengang af næsten alle Flogi- stikere noget nær som et Element, nemlig som en Modifikation af den acidum primigenium, der antoges at være Grundbestanddelen i alle Syrer. Dog har Scheele’s Opfattelse det Fortrin, al være holdt i langt større Almindelighed. Vi skulle nu se, hvorledes Lavoisier i 1776 betragtede Ilten i dens Forhold til Salpetersyre. Han forstaaer at bruge Priestley’s Iagttagelser (Scheele’s kjendte han dengang endnu ikke); de blive af afgjørende Betydning for hele hans System, hvad der især fremgaaer af hans Afhandling: „Sur l’existence de Fair dans l’acide nitreux & sur les moyens de décomposer & recomposer eet acide“, som lian læste i Akademiet d. 20. April 1776. Afhandlingen angives almindelig1) først at være trykt 1779 (i hvilket Aar Histoire de l’Acad. for 1776 først udkom). Dette maa dog være en Fejltagelse. Thi i Fortalen til Vol. 3 af Priestley’s Exp. a. Observ., som udkom i 1777, og vistnok i Begyndelsen af Aaret2), omtaler han denne Afhandling af Lavoisier som trykt i „Recueil des Mémoires sur la formation et fabrication de Salpetre, par les Commissaires nommés par l’Académie pour le jugement du prix du Salpetre“. Bogen haves paa Universitetsbibliotheket, er et Bind i 8° paa 622 Sider, trykt 1776 og indeholder Lavoisier’s ovennævnte Afhandling S. 601—617. Dc Ændringer, han har foretaget i den, da den tryktes 1779 i Hist, de l’Acad. for 1776, ere ganske ubetydelige og dreje sig mest om nogle nu om Stunder ret uvæsentlige Talstørrelser. I dette Arbejde udtrykker Lavoisier sig nu meget besterntere og tydeligere om Luftens Sammensætning end i den ovenfor (S. 231 n.) analyserede Afhandling over det røde Kvægsølvilte. Nu henholder han sig til sine Forsøg i Op. phys. & chim. med Forbrænding af Fosfor i et afspærret Rumfang Luft (s. ovenfor S. 223), hvorved dennes Rumfang formindskedes omtrent 1/s, medens Forbrændingsproduktet vejede ligesaa meget mere end Fosforet, som Luften havde tabt i Vægt. Han fremhæver, at han allerede dengang havde sluttet, at Fosforsyren indeholder Luft eller dog en Luftart, som fandtes i Luften. Nu gaaer han videre og udstrækker denne Op- fattelsesmaade til alle Syrer. De indeholde alle en og samme Luftart og ere kun forskjellige ved de forskjellige Elementer (principes), som ere forbundne med denne Luftart. Denne er den reneste Bestanddel af den almindelige Luft, og det er den, som giver Forbindelserne Karakter af Syrer. Her vil han nu nærmest omtale Salpetersyren. Han begynder med at udtale, at en Del af de Forsøg, som inde- ') Saaledes i Kopp: Entwicklung der Chemie in der neueren Zeit. München 1873, S. 168, Note. — Grimaux: Lavoisier, Paris 1888, S. 391. — Berthelot: Revolution chim. Paris 1890, S. 73, Note 2. 2) Sidste Appendix ei’ dateret Jan. 1777 og Dedikationen 3. Febr. 1777.