Om Iltens Opdagelse

holdes i denne Afhandling, ikke ere hans egne. Strængt taget er der maaske ikke et eneste, som ikke Priestley har havt den første Ide til; men — siger han — „da de samme Fakta have ledet os til stik modsatte Slutninger, saa liaaber jeg, man ikke vil nægte, at, om jeg end har laant Beviserne af denne udmærkede Fysikers Værker, ere de Slutninger, jeg drager af dem, mine egne“. Som bekjendt udvikles der forskjellige Luftarter, naar man opløser Metaller i forskjellige Syrer. Disse Luftarter ere forskjellige efter Syrens Beskaffenhed; de hidrøre ikke fra Metallet, men ere Sønderdelingsprodukter af Syrerne. Naar man derfor f. Ex. opløser Kvægsølv i Salpetersyre, opsamler de herved udviklede Luft- arter, omhyggelig følger Fænomenerne fra Opløsningens første Øjeblik, indtil Kvæg- sølvet, som efterhaanden gaaer over til Kvægsølvnitrat og rød Kvægsølvkalk, igjen bliver til Metal, maa man nødvendig faa Oplysning om de Bestanddele, der indgaa i Salpetersyrens Sammensætning. Han udfører nu dette Forsøg med en vejet Mængde Kvægsølv og finder, at der først udvikles rent Kvælstoftveilte. Derpaa kom mel- et Punkt, hvor der udvikles røde Dampe, medens samtidig det hvide Kvægsølvsalt gaaer over til rødt Præcipitat. Han forklarer Dannelsen af disse røde Dampe ved, at Kvælstoftveilte og Ilt udvikle sig samtidig, og da de røde Dampe næsten fuld- stændig absorberes af Vand, antager han, at Kvælstoftveilte og Ilt kan forene sig til Salpetersyre. Ved fortsat Øphedning faaer han nu en betydelig Mængde ren Luft (Ilt), hvori et Lys brænder med meget større Glands end i Luften, og paa et Par grains nær den samme Mængde Kvægsølv, hvorfra han gik ud. Da der ved dette Forsøg ikke kan faaes rene Resultater, idet der samtidig opstaaer Mercuro- og Mercuridnitrat, og der desuden sker flere Sidevirkninger, have de omhyggelig angivne kvantitative Resultater her kun ringe Interesse, hvad der er sjældent ved et Arbejde af Lavoisier. Men da han finder, at Kvælstoftveilte ligesaa lidt som Ilt paa nogen Maade kan siges at have sure Egenskaber, idet den ikke forener sig med Alkalier, er det ham tydeligt, at Salpetersyren ved at paavirkes af Kvæg- sølv er bleven spaltet i to Luftarter, som hver for sig ikke er Syrer. Han forsøger nu, om man igjen kan forene disse Luftarter og saaledes gjendanne Salpetersyren. Og han finder da, at naar man blander 22 Rumfang Kvælstoftveilte med 12 Rum- fang Ilt, saa dannes der røde Dampe, som næsten momentant absorberes af Vand, saa at der kun bliver 1 Rumfang tilbage. Herved dannes i Virkeligheden Kvælstof- dioxyd, som han her nødvendig kommer til at betragte som Salpetersyre. Thi han finder, at Opløsningen er stærkt sur, og at den ved Neutralisation med Kali danner virkeligt Salpeter, som udskilles ved Inddampning. Han viser fremdeles, at det ligeledes er Salpetersyre, som dannes, naar man i Steden for Ilt bringer al- mindelig Luft sammen med Kvælstoftveilte, men at man maa bruge omtr. 4 Gange saa megen Luft som IH. Alt Kvælstoftveilte bliver i dette Forsøg ligesom i det foregaaende til intetgjort eller rettere kondenseret; men Luften forholder sig for saa vidt aldeles forskjelligt fra Ilt, som der af Luften kun forsvinder 1/i til x/5 og den Del, som bliver tilbage, ikke niere er i Stand til at underholde Forbrænding eller Aandedrag. Herefter mener Lavoisier det bevist, at den Luft, vi aande, kun inde-