Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
Fabrikdriften og kan nøjes med et mindre Marked. Hvad
Haandværksarbejdet angaar, ere vi upaatvivlelig gaaede meget
fremad heri Landet i de sidste Par Tiaar; ikke faa Haand-
værkere især i Kjøbenhavn forstaa at forene Soliditet med Smag-
fuldhed. I Provindserne er man endnu endel tilbage, for-
nemlig i Henseende til Smagen, men Sandsen er dog vakt,
og Tegneskoler i Forbindelse med det livligere Samkvem
med Hovedstaden virke til, at bedre, hensigtsmæssige og
tillige simple, ædle Former efterhaanden vinde Indgang. —
Den egenlige Fabrikdrift har sin store Betydning med
Hensyn til Forfærdigelsen af saadanne Varer, som have et
udstrakt Marked, fordi de forbruges aldeles af samme Art
og Beskaffenhed af Folk i forskjellige Stillinger og af for-
skjellige Formuesomstændigheder. Afsætningen af den Slags
Fabrikater beror først og fremmest paa Prisen, og denne
kan nedsættes overordenlig ved Anvendelsen af en udviklet
Arbejdsdeling og ved Brugen af store og hensigtsmæssige
Maskiner. Ogsaa med Hensyn til Fabrikdrift ere vi gaaede
fremad, men det er dog nærmest i Henseende til denne indu-
strielle Arbejdsmaade at vi staa tilbage og i saa høj Grad
gjøre Brug af Indførsel fra fremmede Lande. En betydelig
Fabrikdrift udfordrer imidlertid rigelige Kapitaler samt stor
teknisk og administrativ Kyndighed; der skal derfor Tid til
at fremkalde en saadan.
Forinden vi gaa over til at omtale de vigtigste enkelte
Industrigrene, maa vi endnu henlede Opmærksomheden paa,
at det er umuligt at give nogen udtømmende eller aldeles
sikker Fremstilling af deres Betydning og Udvikling, da der
heri Landet savnes et omhyggelig indsamlet og bearbejdet
Materiale i saa Henseende. Det statistiske Bureau har hidtil
ikke set sig istand til at levere Oversigter over Industriens
Tilstand; igjennem Folketællingerne kjender man vistnok An-
tallet af de Industrivende i hver Klasse, men ej heller mere.
Forarbejdelsen af Næringsstoffer.
Mølleindustrien har tidligere været meget bunden
heri Landet, hvilket har hindret Udviklingen, og denne er