Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

104 endnu langtfra saa fremskreden, som kunde synes naturligt efter Kornfrembringelsens Betydning. Ikkun en mindre Del af vort Korn udføres i forarbejdet Tilstand, i Finantsaaret 1865—66 omtrent 200,000 Td. Absolut Mølletvang har ikke fundet Sted hos os, saaledes som i Slesvig og i Hol- sten, men ved Matrikuleringen i 1688 paalagdes Møllerne Hart- korn, og da denne hvilede som en fast uforanderlig Næringsskat, stod det i naturlig Sammenhæng hermed, at Møllenæringen sikkredes Vedkommende derved, at hverken nye Møller frit kunde anlægges eller de gamle vilkaarlig udvides. Frd. af 3die Juni 1825 ordnede Forholdet nærmere. Det tillodes Enhver paa Landet at male til egen Brug paa Haandkværne, hvilket dog var af liden praktisk Betydning; vigtigere var det, at enhver Mølleejer fik Lov til at udvide sin Bedrift med en Hestemølle med en Kværn til Melmaling. Mølle- kværnenes Størrelse blev given fri, men det tillodes kun at forøge Kværnenes Antal eller at bygge nye Møller, saafremt der var Mølletrang tilstede, hvilket antoges at finde Sted, naar der ingen Mølle var i en Mils Afstand, eller naar de nærmere boende Møllere gave deres Indvilligelse til den nye Mølles Bygning, eller endelig naar en Kommission skjøn- n e d e, at der virkelig fandtes Mølletrang. — I Byerne fordredes Bevilling til Mølledrift, men naar Bevilling var given, kunde Mølleren udvide sin Drift efter Forgodtbefindende. For- malingsafgiften i Byerne var derfor mere trykkende, da den medførte stadig Opsigt fra Toldvæsenets Side og nødvendig- gjorde Indskrænkninger med Hensyn til Anskaffelsen af større Forraad o. s. v. — En Hovedforandring i disse Forhold skete, for Kjebstædernes Vedkommende ved L. af 7de Februar 1851, der hævede Formalingsafgiften tilligemed den øvrige Konsumtionsskat, og forøvrigt for hele Landets Vedkom- mende ved L. af 14de April 1852, der gav Møllenæringen fri fra 1ste Januar 1862. Fra samme Tidspunkt hævedes Mølleskyldshartkornet. Som Overgangsbestemmelse for Mel- lemtiden fastsattes, at Enhver straks kunde foretage al Slags Maling til egen Brug, og at Mølleejerne frit kunde udvide