Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
endnu langtfra saa fremskreden, som kunde synes naturligt
efter Kornfrembringelsens Betydning. Ikkun en mindre Del
af vort Korn udføres i forarbejdet Tilstand, i Finantsaaret
1865—66 omtrent 200,000 Td. Absolut Mølletvang har
ikke fundet Sted hos os, saaledes som i Slesvig og i Hol-
sten, men ved Matrikuleringen i 1688 paalagdes Møllerne Hart-
korn, og da denne hvilede som en fast uforanderlig Næringsskat,
stod det i naturlig Sammenhæng hermed, at Møllenæringen
sikkredes Vedkommende derved, at hverken nye Møller frit
kunde anlægges eller de gamle vilkaarlig udvides. Frd. af
3die Juni 1825 ordnede Forholdet nærmere. Det tillodes
Enhver paa Landet at male til egen Brug paa Haandkværne,
hvilket dog var af liden praktisk Betydning; vigtigere var
det, at enhver Mølleejer fik Lov til at udvide sin Bedrift
med en Hestemølle med en Kværn til Melmaling. Mølle-
kværnenes Størrelse blev given fri, men det tillodes kun at
forøge Kværnenes Antal eller at bygge nye Møller, saafremt
der var Mølletrang tilstede, hvilket antoges at finde Sted,
naar der ingen Mølle var i en Mils Afstand, eller naar de
nærmere boende Møllere gave deres Indvilligelse til den nye
Mølles Bygning, eller endelig naar en Kommission skjøn-
n e d e, at der virkelig fandtes Mølletrang. — I Byerne fordredes
Bevilling til Mølledrift, men naar Bevilling var given, kunde
Mølleren udvide sin Drift efter Forgodtbefindende. For-
malingsafgiften i Byerne var derfor mere trykkende, da den
medførte stadig Opsigt fra Toldvæsenets Side og nødvendig-
gjorde Indskrænkninger med Hensyn til Anskaffelsen af større
Forraad o. s. v. — En Hovedforandring i disse Forhold skete,
for Kjebstædernes Vedkommende ved L. af 7de Februar
1851, der hævede Formalingsafgiften tilligemed den øvrige
Konsumtionsskat, og forøvrigt for hele Landets Vedkom-
mende ved L. af 14de April 1852, der gav Møllenæringen
fri fra 1ste Januar 1862. Fra samme Tidspunkt hævedes
Mølleskyldshartkornet. Som Overgangsbestemmelse for Mel-
lemtiden fastsattes, at Enhver straks kunde foretage al Slags
Maling til egen Brug, og at Mølleejerne frit kunde udvide