Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

105 deres Møller. Hvad nye Møllers Anlæg angik, blev man under Overgangstiden ved det Gamle, og hvor Mølletrang anerkjendtes, sikkredes der endogsaa de nærmest boende Møllere Fortrinsret til nye Møllers Opførelse. Følgerne af den større Frihed have allerede tildels vist sig. Af samme Maal Korn udvindes nu, især i Kjøbenhavn og i Kjøb- stæderne, baade mere og bedre Mel end tidligere, saa at Brødet ingenlunde er steget i Forhold til Kornpriserne. Paa Landet er det endnu i de fleste Egne Skik og Brug, at Enhver sender sit Korn til Møllen for at faa det malet efter Opgivende, men herved forhindres enhver regelmæssig og forbedret Mølledrift. En saadan vil først fuldstændig kunne gjennemføres, naar Industrien forandres derhen, at Møllerne indkjøbe Kornet i større Partier, bearbejde det efter dets særlige Beskaffenhed og derefter sælge det som Mel eller Gryn. Landboerne maatte altsaa kjøbe deres Brød og Gryn ligesom Folk i Kjøbstæderne. Denne For- andring er ogsaa iværksat hist og her, men den synes at ville foregaa meget langsomt, hvortil især bidrager, at Møl- lerne selv ere temmelig utilbøjelige til at gjøre de fornødne Skridt, der dog utvivlsomt vilde hæve deres Bedrift meget. I 1860 fandtes heri Landet 1570 Møllere, der understøttedes af 2421 Medhjælpere, saa at Forholdet mellem Hovedper- soner og Medhjælpere omtrent var som 2:3. I Kjøben- havn kom dog henved 6 Medhjælpere paa hver Hoved- person, i Kjøbstæderne uden Kjøbenhavn derimod neppe 2| og paa Landet endel under Medhjælpere paa hver Hovedperson. Hovedpersonernes Antal var i Kjøbenhavn 34, i Kjøbstæderne 160 og paa Landet 1376. Af Dampmøller findes nu i Kjøbenhavn 13, og enkelte Dampmøller ere lige- ledes igang i flere af vore Kjøbstæder. Bagernæringen var tidligere i Byerne lavgsbunden, ja var i Kjøbenhavn endog indtil Aaret 1860 indskrænket til visse bestemte (50) Bagergaarde. Paa Landet har Rug- brødsbagningen altid været fri Næring, men dette har ikke havt stor Betydning, da det har været almindeligt at bage