Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
107 1846 at brygge bajersk 01, er denne Fabrikation tiltagen overordenlig, saaledes at der nu ikke alene i Hovedstaden frembringes betydelige Masser bajersk 01, men at ogsaa lig- nende Bryggerier ere opstaaede i flere af vore Kjøbstæder. I 1860 fandtes af Ølbryggere 197 Hovedpersoner, i Kjøben- havn 29, i Kjøbstæderne 114 og paa Landet 54. Paa hver Hovedperson kom iKjøbenhavn mellem 5 og 6 Medhjælpere, paa Landet lidt over og i Kjøbstæderne endog noget under 1 Medhjælper. Fra England indføres noget 01, men Ud- førselen, som især gaar til Nordtydskland (Lübeck) og de dansk vestindiske Øer, overstiger indførselen. Brændevinsbrænding. Denne Industri synes ifølge sin Beskaffenhed særlig skikket til at udøves i Forbindelse med Landbrug, da den fordrer megen Plads, da Affaldet egner sig til Kreaturfoder og den med det store Kvæghold forbundne betydelige Gjødning i høj Grad kan understøtte Agerdyrkningen. Brændevinsbrændingen har dog stedse heri Landet paa Grund af Lovgivningen havt sit Hovedsæde i Byerne. Beskatningen gjør nemlig en nøjagtig Kontrol nød- vendig, saa at Brændevinsbrænding ikke kan gjøres til fri Næring; den er paa Landet Gjenstand for Bevilling af In- denrigsministeriet, i Kjøbstaden fordres Borgerskab. Tid- ligere var Afgiften temmelig indviklet og forskjellig efter Raastoffet (Korn eller Kartofler) samt efter Stedet (Kjøben- havn, Kjøbstæderne, Landet), men ved Lov af 7de Febr. 1851 omordnedes Beskatningen saaledes, at den blev aldeles simpel. Det bestemtes, at Afgiften alene skulde udredes af Mæskekarret (64 Sk. p. Td. Karrum), at den skulde være ens for Kjøbstad og Land og for alle Materlalier, samt at den kunde betales enten for hver enkelt Brænding i Henhold til en forud angiven Driftsplan eller efter den Tid, hvori Værket stod til Brændevinsbrænderens Raadig- hed. Denne sidste Opkrævningsmaade havde det Fortrin, at den var overordenlig let og at den befriede Skatteyderen for den Ulempe at skulle finde sig i Oppebørselopsynets stadige Kontrol med hans Drift, men man fandt sig dog