Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
1846 at brygge bajersk 01, er denne Fabrikation tiltagen
overordenlig, saaledes at der nu ikke alene i Hovedstaden
frembringes betydelige Masser bajersk 01, men at ogsaa lig-
nende Bryggerier ere opstaaede i flere af vore Kjøbstæder.
I 1860 fandtes af Ølbryggere 197 Hovedpersoner, i Kjøben-
havn 29, i Kjøbstæderne 114 og paa Landet 54. Paa hver
Hovedperson kom iKjøbenhavn mellem 5 og 6 Medhjælpere,
paa Landet lidt over og i Kjøbstæderne endog noget under
1 Medhjælper. Fra England indføres noget 01, men Ud-
førselen, som især gaar til Nordtydskland (Lübeck) og de
dansk vestindiske Øer, overstiger indførselen.
Brændevinsbrænding. Denne Industri synes ifølge
sin Beskaffenhed særlig skikket til at udøves i Forbindelse
med Landbrug, da den fordrer megen Plads, da Affaldet
egner sig til Kreaturfoder og den med det store Kvæghold
forbundne betydelige Gjødning i høj Grad kan understøtte
Agerdyrkningen. Brændevinsbrændingen har dog stedse heri
Landet paa Grund af Lovgivningen havt sit Hovedsæde i
Byerne. Beskatningen gjør nemlig en nøjagtig Kontrol nød-
vendig, saa at Brændevinsbrænding ikke kan gjøres til fri
Næring; den er paa Landet Gjenstand for Bevilling af In-
denrigsministeriet, i Kjøbstaden fordres Borgerskab. Tid-
ligere var Afgiften temmelig indviklet og forskjellig efter
Raastoffet (Korn eller Kartofler) samt efter Stedet (Kjøben-
havn, Kjøbstæderne, Landet), men ved Lov af 7de Febr.
1851 omordnedes Beskatningen saaledes, at den blev
aldeles simpel. Det bestemtes, at Afgiften alene skulde
udredes af Mæskekarret (64 Sk. p. Td. Karrum), at den
skulde være ens for Kjøbstad og Land og for alle Materlalier,
samt at den kunde betales enten for hver enkelt Brænding
i Henhold til en forud angiven Driftsplan eller efter den
Tid, hvori Værket stod til Brændevinsbrænderens Raadig-
hed. Denne sidste Opkrævningsmaade havde det Fortrin,
at den var overordenlig let og at den befriede Skatteyderen
for den Ulempe at skulle finde sig i Oppebørselopsynets
stadige Kontrol med hans Drift, men man fandt sig dog