Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

119 Guldsmede, Kandestøbere, Kobbersmede, Naale- magere o. s. v., af hvilke Hovedpersoner og Medhjælpere tilsammen udgjøre 2 å 3000 Mennesker. Mange af dem have dog Vanskelighed ved at udholde Konkurrensen med udenlandske Fabriker, som anvende hensigtsmæssige Maskiner og en ganske anden udviklet Arbejdsdeling, og Arbejderne herhjemme bestaa derfor for en stor Del i Reparationer. Instrumentmagere af alle Slags have i vor lid hævet deres Frembringelser til et forholdsvis højt Stand- punkt, fornemlig i Hovedstaden. Professor Nyrop’s kirur- giske instrumenter ere endogsaa verdensberømte. Professor Jünger er bekjendt for sine matematiske Instrumenter. Af musikalske Instrumentmagere have flere Pianofortefabri- kanter et godt Navn. Denne Industri fremstod først heri Landet for en 40 Aar siden ved en Fabrik, som oprettedes i Kjøbenhavn af Marschal, den hævedes senere især af Hornung og cr nu efter vore Forhold ret betydelig. Af Strygeinstrumenter ere Engers vel ansete. ührmageriet drives i Schweitz, Frankrig og lydsk- land fabrikmæssig, hos os derimod kun haandværksmæssig. Vore Uhrmagere finde derfor deres Hovednæring ved at sammensætte og reparere Uhre, af hvilke der aarlig ind- føres en Mængde, i 1865—66 henved 15,000 Sikr, foruden 47,000 Pel. Uhrværker og Dele af Uhrværker. I Kjøbenhavn fabrikeres dog nogle Kronometre og Søuhre (Urban Jørgensen), som anses for gode. Ligeledes forfærdigedes laarnuhre i Landet selv. he bornholmske Stueuhre ere bekjendte. Denne Industri opstod derved, at der i 1750 strandede et Skib med en Mængde prisbillige Uhre ombord, som Befolkningen fandt paa at eftergjøre. ührmageriet drives især i Rønne, men Danmarks Forsyning med den Slags simple (Ihre til- fredsstilles imidlertid nu for en stor Del fra Tydskland. Træ forarbejdelserne kræve et betydeligt Antal Haand- værkeres Virksomhed, drives tildels ogsaa som Husflid og i enkelte Retninger saaledes i det Større, at det nærmer sig Fabrikdrift. Herhen høre Billed- og Ornamentskjærere,