Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
135
og ere af en overordenlig Betydning, idet de vigtigste Efter-
retninger gjennem dem kunne i et næslen forsvindende
Tidsrum gaa Verden rundt. Efterat det ifjor er lykkedes
at føre et elektrisk Telegraftovg over Atlanterhavet og saa-
ledes at tilvejebringe en hidtil ukjendt Forbindelse mellem
Jordens østlige og vestlige Halvkugler, er der ing^n Af-
stand mere, som kan forhindre Menneskene fra saa at
sige øjeblikkelig at udveksle Tanker og Begivenheder.
Landevejene i Danmark ere egenlig først i dette
Aarhundrede bragte i en Tilstand, som nogenlunde svarer til
deres store Vigtighed. Det første Chausseanlæg begyndtes
heri Landet 1764 fra Kjøbenhavn til Fredensborg; fra 1764
til 1793 byggedes endel Chausseer paa Sælland, men der-
efter gik Arbejdet istaa indtil 1821, da man atter for Alvor
tog fat; del er dog især efter 1S48, at Vejbygningsvæsenet
har taget el stort Opsving. Frd. af 13de Decbr. 1793 og
Frd. 29de Seplbr. 1841, som ere vore vigtigste tidligere
Vejlove, ere allerede nævnte i det Foregaaende. Ifølge
dem have Vejene været delte i 3 Hovedklasser, Hoved-
landeveje, som forbinde Rigets Provindser eller [loved-
bestanddele af samme, mindre Landeveje, som enten
føre fra Kjøbstad til Kjøbstad eller dog ere af Betydning
for en større Kreds, og Biveje, som forbinde Lands-
byerne, føre til Kirker, til Møller o. s. v. Uovedlandevejenes
Anlæg og Vedligeholdelse betragtedes som en Statssag, og
Omkostningerne udrededes af Statskassen, dog saaledes at
de vedkommende Amter maatle tilskyde cn Trediede]; Byr-
den for de mindre Landevejes Vedkommende paahvilede Am-
terne og for Bivejenes de paagjældende Kommuner eller
nærmest Interesserede. — Hovedlandevejene, der maatte
betragtes som Samfærdselens Hovedaarer, udgik fra Kjøben-
havn med en Vej over Fredensborg til Helsingør, en Vej
over Kjøge til Vordingborg, en Vej over Iloskilde, Ringsted
o. s. v. til Korsør og endelig en Vej over Roskilde og llolbek
Lil Kailundborg. Paa Lolland-Falster førte Hovedlande-
veje fra Gaabense til Guldborg og til Nykjøbing og derfra