Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

138 over Kolding til den slesvigske Grændse, samt en Jernvej fra Aarhus til Randers med Sidevej fra Langaa over Viborg og Skive til Struer og herfra sydpaa til Holstebro. Under Arbejde ere Vejene fra Frederits over Vejle, Horsens og Skanderborg til Aarhus samt fra Randers over Hobro til Aalborg. Til en nogenlunde Fuldslændiggjørelse af det jydske Jernbanenet udfordres endnu en Fortsættelse nord- paa til Frederikshavn og Bygningen af en Vestbane fra Holste- bro sydefter med en Forbindelsesbane i det sydlige Jylland til Østkysten, men Bestemmelse herom vil maaske neppe blive tagen, førend de nysnævnte paabegyndte Arbejder ere endte. Det har ogsaa flere Gange været under Omtale at anlægge en Sidebane fra Aarhus til Silkeborg i det midterste Jyl- land. Driften af de fynsk-jydske Baner har hidtil været borlforpaglet til et engelsk Selskab, men er nu ifølge Lov af 14de Marts 1867 midlertidig overlagen af Staten selv. Udbyttet er foreløbig ringe, omtrent 1 pCl. Af vore Vandløb ere kun faa af Betydning for Sam- færdselen. Det er kun ved Kanalisering, at enkelte af dem spille Rolle, i større Udstrækning er dette i Grunden alene Tilfældet med Gudenaa i Jylland paa Strækningen fra Silkeborg til Handers. Allerede i Begyndelsen af Aar- hundredet foretoges nogle Arbejder, som fortsattes efter 1830, men nogen egenlig Fuldendelse har Gudenaas Kanali- sering først faaet i Aarene 1851—60. Aaen er nu virkelig sejlbar for Pramme og større Baade, idet den overall er uddybet til 3 Fods Vandstand, og Forhindringer (Aalegaarde, Broer o. s. v.) ere fjernede saaledes, at de ikke længere spærre Vejen. — Susaa i Sydsælland er ligeledes i Begyndelsen af Aarhundredet kanaliseret i en Strækning af 3 Mil fra Bavelse- Sø til Karrebeksminde; den er 4 Fod dyb og har fornernlig Betydning for Brændetransporten og for Udskibningen fra Nest- ved. — Frederiksværk-Kanal fra Arresø til Issefjord, allerede anlagt i Begyndelsen af forrige Aarhundrede, og Esrom- Kanal fra Esromsø til Kategatlet, anlagt i Begyndelsen af dette Aarhundrede, ere ikke af synderlig Betydning. —