Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
Vigtig er derimod Odense-Kanal, som i en Strækning af om-
trent 1 Mil fører fra Odense By til Fjorden. Den kan dog ikke
benyttes til større Skibe. Den er oprindelig (1797—1804)
anlagt for Statens Regning men blev i Aaret 1858 solgt til
Odense Havnevæsen under Kommunens Garanti. — Ved Gu-
dumlund i Aalborg Amt er der i Slutningen af forrige Aarhun-
drede gravet nogle Kanaler og ved Ribe er for en halv Snes Aar
siden Aaudløbet forbedret ved Kanalisering, men disse An-
læg ere hidtil mindre betydende. — Fra 1856—60 er Løgstør-
kanalen eller Frederik den Syvendes Kanal bleven anlagt,
den forbinder det. østlige og vestlige Limfjordsbækken, som
adskilles ved lave Grunde, og er fornemlig af Vigtighed for
de vestlige Limfjordsstæder, som herigjennem have deres
egenlige Forbindelse med Havet. — Kanalens Længde er
I Mil og dens Dybde er 10 Fod.
Af Broer, som ere vigtige for Samfærdselen, kunne
særlig 2 fremhæves, der begge ere byggede i den aller-
seneste Tid, nemlig Pontonbroen ved Aalborg over Lim-
fjorden (1865) og Kristian den Niendes Bro ved Nykjøbing
paa Falster over Guldborgsund (1867).
Med Kyststrækning er Danmark derimod særdeles godt
forsynel, og Havet, der skærer en Mængde Fjorde og Vige
ind i Landet, er el llovedforbindelsesmiddel i vort Fædre-
land, som jo bestaar af Øer og en temmelig langstrakt
Halvø. Kyststrækning er imidlertid ikke nok, den maa,
for at gavne, være nogenlunde tilgængelig, og sikkre og
tilstrækkelig dybe Havne er derfor en Hovedbetingelse for
Samfærdselen tilvands. — Ogsaa i denne Henseende er
Danmark i det Hele taget gunstig stillet; paa Øerne og
langs Dalvøens Østkyst findes en Mængde mer eller mindre
dybe Havne, der næsten alle ere fuldkommen sikkre paa
enhver Tid af Aaret. Den største og vigtigste af dem er
Kjøbenhavns Havn, som dels er Orlogs- dels Koffardihavn,
men som uagtet sit store Omfang øjensynlig trænger til
betydelig Udvidelse. Hvad der især mangler, er Pladse
med Adgang til dybt Vand for forskjellige industrielle Anlæg.