Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
En Fortsættelse af Havnen ved en Uddybning af Kallebo-
strand har været paa Bane, pg vilde upaatvivlelig i mange
Henseender blive af indgribende Betydning; men Forslaget
har hidtil ikke kunnet trænge igjennem og vil tilvisse ogsaa
lægge Beslag paa store Midler, som dog neppe kunde siges
ufornuftig anvendte. — Af Provindshavne bør først nævnes
de 2 betydelige Havne ved Helsingør og Frederikshavn,
som tilhøre Staten, der væsenlig har anlagt dem som Sikker-
hedshavne for Skibe, der komme ind fra Nordsøen og Kate-
gattet. Begge Havne have for faa Aar tilbage modtaget be-
tydelige Udvidelser og Forbedringer. — Af andre (kommunale)
Havne, som kunne rumme endel Skibe, skal fremhæves Korsør
Havn i Sælland og Svendborg Havn i Fyn. I Jylland er
Aarhus Havn den vigtigste, den er i de sidste halve Snes
Aar betydelig udvidet og fordybet og har desuden den Fordel,
at den den største Del afAaret holder sig fri for Is; mærkes
maa det, at den ligger midt i Landet ved Knudepunktet for
Østbane og Tverbane og saaledes er et bekvemt Udskib-
ningssted for et meget stort Opland. I det sydlige Jyl-
land har Frederits Havn ogsaa den store Fordel, at den
holder sig aaben om Vinteren, men den er hidtil kun lille.
Overalt paa Østkysten af Jylland er der forøvrigt ligesom
paa Øerne Havne inde ved Fjordstæderne, der imidlertid
ofte kun ere tilgængelige for mindre Skibe og tillige endel
af Vinteren ere ubrugelige formedelst Is. — Paa Jyllands
Vestkyst er der derimod absolut Trang til Udskibningssteder;
der er ligefra Skagen til Blaavandshuk ikke en eneste Havn,
og Vejen til vort vigtigste Omsætningssted, England, er
saaledes meget besværligere, end den ellers vilde være.
Der har derfor ofte, saaledes ogsaa i de sidste Aar, været
stærk lanke og Tale om at offre selv betydelige Summer,
naar derved en god og rummelig Vesthavn kunde frem-
skaffes, men Vanskelighederne have hidtil været overvejende.
Flere Forslag have været paa Bane, saaledes til en Havn
ved Viksebugten nord for Thisted, til en Havn ved Ring-
kjøbing og til en Havn ved Strandby indenfor Fanø, omtrent