Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
141 1 Mil nordfor Ribe. Det første af disse Projekter har naturligvis mindst almindelig Interesse; ved begge de andre har man stor og berettiget Tvivl om, hvorvidt Maalet kan naas i en nogenlunde tilfredsstillende Grad. — I Nærheden af Strandby, men nordligere, nemlig ved Hjerting er der en Havn, paa hvilken man tidligere har offret ikke saa Lidt, men den er dels ikke ganske sikker (aaben mod Sydvest) dels utilgængelig for dyberegaaende Skibe (over 8å9 Fod). En Tidlang kunde Limfjordsaabningen ved Agger, indenfor hvilken der var sikker Anker- og Ladeplads ved Krik, be- nyttes, saalænge den holdt 7 å 8 Fods Vand. Agger- kanalen dannedes iAaret 1825 derved, at Havet brød igjen- nem, og skjøndt Fiskeriet i Limfjorden tog stor Skade ved Gjennembrudet, der gjorde Vandet salt, var det dog i Be- gyndelsen tvivlsomt, om Begivenheden ikke var til Gavn for Slæderne ved det vestlige Limfjords-Bækken med deres Opland, da Indløbet gav dem en bekvem Adgang til Vester- havet. Aggerkanalen blev i nogle Aar befaret af over 1000 Skibe, men efterhaanden sandede den til, Vandet blev for grundet, og nu er Indløbet indtil Aidere uden Betydning som Samfærdselsmiddel. Vore Farvande ere i det Hele vanskelige at besejle, da de ere fulde af Grunde, men Sejladsen finder betydelig Understøt- telse ved forskjellige gode Fyr, som oplyse Kategattet, Store- og tildels Lillebelt, Øresund og forskjellige Punkter af Øster- søen, samt ved en Mængde Sømærker og ved Lod seri er. Havet er desuden opmaalt og beskrevet paa Søkort. — Langs Vesterhavet og enkelte andre Steder (Bornholm; har Staten siden 1S52 oprettet en Række Redningsstationer for Skibbrudne, der ere forsynede med synkefri Fartøjer og Raketkasteapparater. Danmarks IIandelsflaade bestod d. 1ste .April 1866 af: 3,649 Skibe m. en Drægtighed af 80,139 Kmlst’) (1 Kmlst. — 150Kub.') hvoraf 873 — — — ') Ifølge L. af 13de Marts 1867 vil det danske Skibsmaal for Fremtiden blive lig det engelske, altsaa Drægtigheden angives i Tons; en Ton er noget under | Kmlst.