Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
141
1 Mil nordfor Ribe. Det første af disse Projekter har
naturligvis mindst almindelig Interesse; ved begge de andre
har man stor og berettiget Tvivl om, hvorvidt Maalet kan
naas i en nogenlunde tilfredsstillende Grad. — I Nærheden
af Strandby, men nordligere, nemlig ved Hjerting er der en
Havn, paa hvilken man tidligere har offret ikke saa Lidt,
men den er dels ikke ganske sikker (aaben mod Sydvest)
dels utilgængelig for dyberegaaende Skibe (over 8å9 Fod).
En Tidlang kunde Limfjordsaabningen ved Agger, indenfor
hvilken der var sikker Anker- og Ladeplads ved Krik, be-
nyttes, saalænge den holdt 7 å 8 Fods Vand. Agger-
kanalen dannedes iAaret 1825 derved, at Havet brød igjen-
nem, og skjøndt Fiskeriet i Limfjorden tog stor Skade ved
Gjennembrudet, der gjorde Vandet salt, var det dog i Be-
gyndelsen tvivlsomt, om Begivenheden ikke var til Gavn for
Slæderne ved det vestlige Limfjords-Bækken med deres
Opland, da Indløbet gav dem en bekvem Adgang til Vester-
havet. Aggerkanalen blev i nogle Aar befaret af over 1000
Skibe, men efterhaanden sandede den til, Vandet blev for
grundet, og nu er Indløbet indtil Aidere uden Betydning som
Samfærdselsmiddel.
Vore Farvande ere i det Hele vanskelige at besejle, da de
ere fulde af Grunde, men Sejladsen finder betydelig Understøt-
telse ved forskjellige gode Fyr, som oplyse Kategattet, Store-
og tildels Lillebelt, Øresund og forskjellige Punkter af Øster-
søen, samt ved en Mængde Sømærker og ved Lod seri er.
Havet er desuden opmaalt og beskrevet paa Søkort. —
Langs Vesterhavet og enkelte andre Steder (Bornholm; har
Staten siden 1S52 oprettet en Række Redningsstationer
for Skibbrudne, der ere forsynede med synkefri Fartøjer
og Raketkasteapparater.
Danmarks IIandelsflaade bestod d. 1ste .April 1866 af:
3,649 Skibe m. en Drægtighed af 80,139 Kmlst’) (1 Kmlst. — 150Kub.')
hvoraf 873 — — —
') Ifølge L. af 13de Marts 1867 vil det danske Skibsmaal for Fremtiden
blive lig det engelske, altsaa Drægtigheden angives i Tons; en Ton
er noget under | Kmlst.