Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

_________ ______ _____________ 142 vare under 2 Kommerselæster, altsaa i Virkeligheden kun bedækkede Baade. Over 2 Kommerselæsters Størrelse bliver altsaa: 2,776 Skibe med en Drægtighed af 79,195| Kmlstr., der vare saaledes fordelte: Kjøbenhavn...... 392Skibe (ø:14,ipCt.) m.21,931|Kmlstr.(ø:27,ipCt.) Bornholm........ 111 — 4,o - m. 2,400 — 3,o - Sællandske Øgruppe 552 — 19,o - m.l4,066{ — 17,8 - Fynske — 958 — 34,s - m. 22,056’ — 27,s - Jylland ‘ ' • ' • • • 763 — 27,5 - m-18,741 ~ 23,7 - T i I s a m m en . . 2,776Skibe (100 pCt.) m. 79,195| Kmlstr. (100 pCt.) Gjennemsnitsdrægtigheden for disse Skibe bliver efter .Fljemstedet: Kbhvn. Bornholm Sælland Fyn Jylland Hele Landet. Kmlstr.. 56,o 21,6 25,5 23,o 24,6 28,5 Heraf ses, at Kjøbenhavn vistnok efter sin Betydning som den eneste egenlig større Handelsplads i Landet kun forholdvis har faa Skibe hjemmehørende, men at dens Skibe derimod i Gjennemsnit ere ikke saa lidt over 2 Gange saa store som Skibene i det øvrige Land, hvilket er en naturlig Følge af, at Byen fornemlig driver Skibsfart paa Udlandet og saa godt som ene ejer Skibe, der gaa over de store Verdenshave. — I Provindserne, betragtede som Helheder, er Forskjellen paa Skibenes Gjennemsnitsstørrelse ikke over- ordenlig stor; Antallet er derimod i høj Grad afvigende. Den fynske Øgruppe er meget rig paa Skibe, isærdeleshed Ærø, som havde 297 Skibe paa over 2 Kommerselæster. At Jylland har faa Skibe, er en Følge af Provindsens mindre Velhavenhed samt af, at Vestkysten mangler Adgang til Havet. — Af Skibe under 2 Kmlstr. vare 463 hjemmehørende i Kjøbenhavn, 2 paa Bornholm, 252 paa de sællandske Øer, 112 paa de fynske Øer og 44 i Jylland. — Foruden Kjøben- havn havde følgende Steder hjemmehørende Skibe med en samlet Drægtighed af over 1000 Kmlstr: paa Bornholm.............Rønne. — den Sællandske Øgruppe Helsingør, Dragør, Korsør og Nakskov.