Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

13 c. 6^ü (Reaumur); Sommerens Middelvarme er henved 14°, Vinterens neppe Foraar og Efteraar (mindre vigtige) have en Middelvarme af henholdsvis 5° og over7£°. Den højeste Varmegrad, som er iagttagen i Kjøbenhavn, er 27|° (Juli 1834), og den laveste er 4- 18,2° (Januar 1789). Da Landets Udstrækning kun er ringe og Højdeforholdene ere *af mindre Betydning, frembyde de forskjellige Egne ikke synderlige Afvigelser i Henseende til Varmegraden, og Frederikshavn har saaledes kun 0,3° lavere Middelvarme for hele Aaret end Kjøbenhavn. — I England ligger Edinburg og i Rusland Moskow paa det Nærmeste under samme Bredegrad som Kjøbenhavn; disse Byers aarlige Middel- varme er henholdsvis 7° og 3°, men saaledes at Sommer- varmen henholdsvis er 11^° og 14°, Vintervarmen 2|° og -r- 8°. Forholdene ere altsaa, hvad Varmen angaar, paa begge Steder ikke lidet afvigende fra vore, som maa anses for de heldigste, idet den ringe Sommervarme i Edinburg og den stærke Vinterkulde i Moskow lægger store Hin- dringer ivejen for Vegetationen og Produktionen, som vi ikke have at kæmpe imod. Fugtighedsforholdene ere ligeledes heri Landet ret gunstige. Den aarlige Gjennemsnits-Regnmængde er i Kjøbenhavn henimod 21 Tommer, og Fugtigheden er nogen- lunde jevnt fordelt paa hele Aaret. Regnmængden er dog i de vestlige Egne af Landet endel større paa Grund af det store Havs Nærhed, i Vestjylland saaledes omtrent 50 pCt. større. Den største Regnmasse falder gjennemgaaende i Eftersommeren, den mindste om Foraaret. Avgust er den fugtigste, Marts den tørreste Maaned, og Forskjellen er saa stor, at der i Marts kun falder | Regn mod i Avgust. Dette er en Følge af, at jo varmere Luften er, desto flere Vanddampe kan den bære (ved Frysepunktet ikkun den halve Vægt imod under 12° Varme), og jo stærkere Luften er opfyldt med Vanddampe, desto lettere vil en Falden i Varmegrader bevirke Nedslag. Regn eller Sne falder heri Landet i Gjennemsnit paa 137 Dage (105 D. Regn, 32 D. Sne).