Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

14 Nedslag forekommer saaledes mer end hver tredie Dag, og skjøndt dette naturligvis ikke er saaledes at forstaa, at der efter 2 tørre Dage kommer 1 Dag med Væde, saa er det dog sjelden, at vi alvorlig forulempes af formegen eller forliden Regn i længere Tid. Dog er Høsten undertiden besværlig paa Grund af stærk Fugtighed, medens Græsset især i Maj Maaned ofte tørster efter Væde. Ere Ned- slagene unægtelig meget hyppige, saa ere de derimod kun undtagelsesvis voldsomme med betydelige Vandmasser. Nedslag er hyppigst ved de vestlige Vinde, som komme fra det store Hav. Af fuldstændig klare Dage gives gjennem- snillig ikke mere end 68 om Aaret. Vindforholdene ere meget afvekslende; dog have de vestlige Vinde afgjort Overvægten. Det blæser omtrent ligesaa ofte fra de 3 vestlige Hjørner som fra de øvrige 5 tilsammen, nemlig 48 af 100 Gange. Meget ødelæggende Storme ere heldigvis mindre hyppige, ligeledes fuldstændig stille Vejr. Storme og stærk Blæst falde især ind i de 4 Vintermaaneder November—Februar, altsaa dog paa den Tid, da Skibsfarten er mindre livlig; sjeldnest forekomme Storme i Avgust. Størst Skade gjør hos os Nordvestvinden, især i Jylland langsmed Vestkysten, hvor den hvirvler San- det op i høje Bakker, ødelægger Skovproduktionen (alle vore Skove helde mod Øst), lægger Hindringer ivejen for Korndyrkningen og til visse Tider fører en ubehagelig og skadelig salt Taage (Havgus) flere Mil ind i Landet.