Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

tiderne gjøre sig ligeledes i høj Grad gjældende med Hensyn til Dødeligheden; denne er størst i Foraarsmaanederne, naar Naturen vaagner til fornyet Liv, mindst om Efter- aaret; Bylivet udøver dog i saa Henseende en udjevnende Indflydelse, i Kjøbenhavn er Forskjellen meget ringe, paa Landet er derimod Dødeligheden i Marts og April Maa- neder henved 50 pCt. større end i Avgust og September. Befolkningens Tilvækst. Befolkningens Tilvækst afhænger af de nylig omtalte Fødsels- og Dødelighedsforhold samt af Ind- og Udvan- dringer. Disse vare tidligere langt ubetydeligere end i vor Tid, og ere endnu hos os af mindre Vigtighed, om de end allerede ere saa store, at de ikke kunne lades ude af Be- tragtningen. Det viste sig saaledes, at der i 1860 var heri Kongeriget 7701 Mennesker flere, end Folkemængden i 1855 med Tillæg af Overskudet af Fødsler over Dødsfald vilde have givet. Indvandringer have altsaa oversteget Ud- vandringer, og dette skyldes fornemlig Indvandringer fra Slesvig, hvor et omvendt Resultat fremkom i 1860, og fra Sverig. Indtil henimod Slutningen af forrige Aarhundrede, paa hvilken Tid Lovgivningsmagten i Danmark efter en lang Stilstand fremkaldte Betingelserne for store Fremskridt i de materielle Vilkaar, var Befolkningens Tilvækst heri Landet højst ubetydelig, men i dette Aarhundrede er Folkemængden stegen overordenlig og stedse mere og mere, i Femaaret 1855 — 59 endog med 1,31 pCt. aarlig, hvis Størrelse navnlig vil blive klar, naar man erindrer, at 1 pCt. aarlig bringer en Fordobling tilveje i omtrent 70 Aar. Følgende Tabel, udarbejdet efter Resultaterne af Folketællingerne i 1801, 1834, 1845, 1855 og 1860, vil vise den procentvise Tilvækst i nærværende Aarhundrede: