Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

 _______ ________________________ 31 1801-33 1834-44 1845-54 1855-59 Kjøbenhavn . . . 18,i ... 6,3 .. . 13,3 ... 8,i Kjøbst. uden Kbh. 47,o . . . 13,8 . . . 22,9 . . . 10,3 Landet.........32,3 ... 10,4 ... 9,2 . . . 6,o Øerne uden Kbh. 32,9 . . . 11,8 . . . 9,8 .. . 4,4 Jylland.........35,i ... 9,7 .. . 12,o ... 8,o Hele Kongeriget. 32,2 . . . 10,3 . . . I1,i . . . 6,7 Naar det nu fastholdes, at den første Periode omfatter 33 Aar, den anden 11 Aar, den tredie 10 Aar og den fjerde 5 Aar, vil det ses, at Folkemængdens Forøgelse i de 2 første Perioder i sin Helhed forholdsmæssig omtrent var ligestor, om der end med Hensyn til Underafdelingerne viser sig ret interessante Forskelligheder, at den fra 1845 bliver betydelig større, dog saaledes, at der samtidig frem- træder en afgjort Forandring i Forholdet mellem Kjøbstad og Land og mellem Øerne og Jylland. Tilvæksten bliver nu især fremtrædende for Byernes og for Jyllands Vedkom- mende, hvilket fra 1855—59 gjentager sig endog i for- stærket Grad for Jylland og ganske i Almindelighed saa- ledes, at Tilvæksten er i yderligere Tiltagende. At Jylland i vor Tid gaar stærkest fremad, finder sin naturlige For- klaring deri, at denne Landsdel aabenbart i Enevældens Tid blev noget forsømt, medens den frie Tidsalder straks efter 1848 ivrig bestræbte sig for at raade Bod herpaa. Byernes kraftigere Fremblomstring i Nutiden er et glædeligt Tegn, thi Industrien, som har sit Hovedsæde i samme, har til Dato været ikke lidet tilbage for de andre Erhvervs- grene. Denne Kjendsgjerning kan sikkert ogsaa tjene til Bevis mod dem. der paaslaa, at den nyere Tids Bestræ- belser for Frihed i Erhvervet og de heri begrundede Lov- givningsbestemmelser, som have medført Indskrænkning i og tildels sigte til endelig Ophævelse af særegne Kjøbstad- rettigheder o. s. v., skulle have virket trykkende paa Byerne. Byernes stærke Opkomst daterer sig netop fra det Tids-