Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

32 punkt, da de første Frihedstegn (Forordn, af 23de April 1845) begyndte at vise sig. At Folkemængden tiltager stærkere i Byerne end paa Landet, er ikke en Følge af Fødsels- og Dødelighedsfor- holdene. Disse ere som foran vist tvertimod ufordelagtige for Byerne. Der finder altsaa Indvandringer Sted fra By til Land. Dette viser sig ogsaa tydelig derved, at Kjøben- havn i 1860 havde omtrent 5000, de andre Kjøbstæder omtrent 6,300 Mennesker flere, men Landet omtrent 3,500 Mennesker mindre end efter Befolkningen i 1855 med Tillæg af Overskudet af Fødsler over Dødsfald. Denne Indvandring fra Land til By foregaar aabenbart i den kraftige Alder og begynder efter den egenlige Opvækst; i Mellemalderen finder atter, men i mindre Grad, Tilbage- vandring Sted til Landet. En naturlig Følge heraf er det, at der af 1000 Individer for hvert Kjøns Vedkommende findes flest i Byerne i /Uderen fra 18—45 Aar, i de andre Aldersklasser derimod omvendt. Endnu skal kun bemærkes, at Folkemængden uafbrudt siden 1845 er tiltagen langt stærkere i KongerigetDanmark end i de andre Landsdele, som før 1864 udgjorde med Kongeriget det saakaldte danske Monarki. Grundene hertil ligge meget nær. Befolkningens Fordeling efter Næringsvej og Stilling.. En Oversigt over en Befolknings Fordeling efter Er- hvervsvirksomheden maa altid lide af Unøjagtigheder. Be- skæftigelserne ere ikke skarpt delte, Mange drive samtidig flere Næringer. Tyende og Børn deltage ofte i Frembrin- gelsen som Medhjælpere. Daglejerklassen frembyder ogsaa Vanskeligheder; paa Landet benyttes den vel især som Medhjælp i Agerbruget og i Byerne næsten udelukkende som Medhjælp ved Industrien og ved Handelen, men dette er dog ikke afgjort saaledes, at herpaa kan bygges noget Bestemt, og man kommer vistnok Sandheden ligesaa nær