Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

47 skulde udarbejdes, og til midlertidig Brug foretoges amtvis Takseringer af Ejendommene, hvilke Takseringer forøvrigt fortiden ingen Betydning have uden med Hensyn til Bank- heftelserne, hvorom senere. Arbejdet med den nye Ma- trikul gik imidlertid meget langsomt, og først i Aaret 1840 var man kommen saavidt, at dens Ikrafttræden kunde fastsættes til den 1ste Januar 1844. Ved Beregningen af denne nugjældende Matrikul er man gaaet frem paa den Maade, at man har givet den bedste Jord, som kunde findes (Normaljorden), en vis Talværdi (Takst 24), og derefter har ansat enhver anden Jord, efter dens Frugtbarhed (skulde egenlig være Evne til at give rent Overskud) sammenholdt med Normaljorden, til en mindre Talværdi, som nøjagtig staar i samme Forhold til 24, som Jordernes Frugtbarhed indbyrdes. En Jord til Taksten 6 vil altsaa sige en Jord, hvoraf 4 Td. Land antages at opveje 1 Td. Land bedste Jord. Da Talrækken er uendelig, ogsaa saaledes at der mellem 2 paa hinanden følgende hele Tal ligger en uendelig Række Brøker, opnaaedes herved, at man aldrig fik 2 Stykker Jord af anerkjendt forskjellig Godhed lige højt ansatte i Hartkorn, hvilket ikke kan undgaas selv ved en meget talrig Klasseinddeling. Med Takseringen forbandtes en nøjagtig Opmaaling af hele Landet, der samtidig optoges paa en fuldstændig Samling af større og mindre Kort. Med Hensyn til brugbar Agerjord gik man frem med saa stor Nøjagtig- hed -som mulig, men ligeoverfor de ufrugtbare Strækninger (Hede og Kjær) ansaas den nævnte Fremgangsmaade for altfor kostbar og unødvendig omstændelig, og man nøjedes derfor med, ligesom i 1688, at dele disse i flere Klasser. Engene matrikuleredes endelig ikke efter Jordens Beskaffenhed i og for sig, men efter deres Evne til at frembringe Hø. Sko- vene omtakseredes aldeles ikke, og deres Aiatrikulering er endnu grundet paa Ansættelsen i 1688, hvilket er meget uheldigt, da Forholdene dengang i alle liensender vare aldeles forskjellige fra de nuværende. Medens det, for ikke at gaa dybere ind paa Sagen, nu er selve Træbestanden,