Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
46 Hartkornsansættelsen er i vort Land Maalestokken for Statsskatter og Kommuneafgifter, som hvile paa Jorden. Da Regjeringen efter Enevoldsmagtens Indførelse i 1660 skulde paalægge nye Skatter, indkaldte den de Jordebøger, i hvilke Godsejerne havde optegnet samtlige Afgifter, som Bønderne maatte svare dem, og hvis Værdi beregnedes efter det Maal haardt Korn (Rug og Byg), som antoges at opveje samme. Men gik nu ud fra, at Bøndernes Afgifter til Godsejerne stode i Forhold til Værdien af de dem til- lagte Jorder, at de altsaa tillige kunde udtrykke Skatte- evnen til Staten. Efter bemeldte Jordebøger grundlagdes derfor den første Matrikul af 1664. Det viste sig imidlertid snart, at Maalestokken var i høj Grad uretfærdig, fordi Forudsætningen af mange Grunde var urigtig. Man paatog sig derfor i 1681 det efter sin Tid overordenlig vanskelige Arbejde at opmaale og klassifisere Jorderne efter Frugtbar- heden, og Resultatet blev Matrikulen af 1688, som nu almindelig gaar under Navn af den gamle Matrikul. Den led imidlertid allerede ved Indførelsen af flere Mangler. Opmaalingen foretoges paa en meget ufuldkommen Maade; Jord af meget forskjellig Beskaffenhed blev sat i samme Klasse, idet man kun havde paa Øerne 4 Klasser og i Jyl- land 6 Klasser (med fra 2—16 Td. Land til 1 Td. Hrtk.), hvortil al den Agerjord henførtes, som overhovedet ansattes tii Hartkorn. Den Jord, som ikke benyttedes til Frembrin- gelse, matrikuledes i det Hele taget ikke, og endelig fore- toges flere vilkaarlige Omsætninger af det udkomne Hart- korn efter et temmelig løst Skjøn. Den oprindelige Ulighed forøgedes i Tidernes Løb meget af flere Aarsager — saasom nye Opdyrkninger, forskjellig Behandling af Ejendommene, Naturforholdenes Indvirkning og slet eller endog aldeles ingen Fordeling af Hartkornet ved Udparselleringer — og da det i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede blev nød- vendigt at paalægge større nye Skatter paa Jorden, gik det ikke uden stor Uretfærdighed an at benytte den højst ufuld- komne Maaleslok for Værdien, som Matrikulen af 1688 frembød. Det blev derfor i 1802 bestemt, at en ny Matrikul