Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

45 ningsforanstaltninger bleve trufne. Hertil udfordres Klit- ternes Fredning og deres Beplantning med visse Sand- planter, Klittag og Marehalm, som gro særdeles villig i Sandet, ved deres lange Rødder holde det fast og ved deres Top forhindre Vinden fra at sætte det i Bevægelse. I Nordsælland ere Flyvesandsstrækningerne med Held beplantede med Skov især af Naaletræer, og de ere saaledes fra farlige bievne Grundlag for en ikke ganske ringe Frembringelse. I Jylland vilde en lig- nende Benyttelse af Flyvesandet være saameget ønske- ligere, som man der har særlig Trang til Skovvækst, men Vanskeligheden bestaar i at finde en Træsort, som kan taale den stærke og skarpe Blæst. Den senere Tids Forsøg med en haardfør østerisk Fyr synes dog at skulle lykkes. Naar vi til disse ufrugtbare Egne lægge det Areal, som indtages af Søplanen, vil det ses, at om end Øerne i det Hele bestaa af Strækninger, som med Nytte kunne an- vendes til frembringende Formaal, saa indeholder omvendt Jylland megen Jord af saadan Beskaffenhed, at den kun i ringe Grad kan siges at have Værdi. Omtrent | af Jylland er ligefrem ufrugtbar, og af fed Marsk haves til Gjengjæld saa Ubetydeligt, at det kun har stedlig Interesse. Til Veje, Grøfter, Diger og Byplan regnes at medgaa omtrent 30 Mil, Skovgrunden udgjør c. 31 Mil, og til Benyttelse som egenlig Ager og Engjord bliver saaledes kun til- bage c. 460 Mil eller benved j af hele Landets Overflade. Men dette er atter af meget forskjellig Beskaffenhed, og man maa ingenlunde forestille sig, at Alt i \irkeligheden lader sig henføre under Benævnelsen, frugtbar Jord. At opgive denne, er umuligt, thi dels er Grændsen mellem »frugtbar« og »mindre frugtbar« altid vilkaarlig, dels er den eneste Maalestok, som haves, den saakaldte nye Matrikul, og denne er ingenlunde mere et paalideligt Grundlag for en sand Bedømmelse, dertil har Udviklingen i vor Tid, navnlig i Jylland, gaaet fremad med altfor store og ulige Skridt.