Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

73 brug og Afsætning i nærmeste Kjøbstad, men ogsaa til For- syning af Kjøbenhavn. Fra det sydostlige Jylland føres ligeledes nogen Frugt til Hedeegnene og Vestkysten, hvor Vinden forhindrer den stedlige Avl. Med Hensyn til Dyrk- ningen af Frugt og Havevækster maa der imidlertid frem- deles gjøres store Fremskridt rundtomkring i Landet, inden et tilfredsstillende Standpunkt kan siges at være naat. 2. Produkter af Dyreriget. I Aaret 1838 foretoges en Kreaturtælling, ligeledes i 1861 og endelig i 1866. Resultaterne af den sidste Tæl- ling foreligge endnu ikke i det statistiske Tabelværk, men de ere dog i Grundtrækene bekjendte gjennem et Foredrag, holdt af Konferensraad David i det kgl. Landhusholdnings- selskab d. 27de Februar 1867, og nedenstaaende Opgivelser støtte sig derfor forsaavidt til dette Foredrag. Tællingen i 1866 har naturligvis til Omraade det nuværende Hovedland, medens de tidligere Tællinger gjælde for de Landstrækninger, som før 1864 hørte til Kongeriget Danmark, men hvad Hovedresultaterne angaa, har denne Ulighed ikke stor Be- tydning. De [lusdyr, som ere af større almindelig Vigtighed i vort Land, indskrænke sig til 4, Hesten, Hornkvæget, Faaret og Svinet, og naar man taler om den samlede Kreatur- styrke, forstaas herved en samlet Enhed af disse Klasser, udregnet paa den Maade, at 1 Hest sættes lig 1|, 1 Faar lig T’o og 1 Svin lig | Stk. Hornkvæg. I 1866 udgjorde den samlede Kreaturstyrke noget over 2 Millioner, hvilket er en Tilvækst siden 1861 af næsten 8 pCt. og siden 1838 af henved 28 pCt., men Tællingen i 1861 maa antages for mindre nøjagtig, saa at den uforholdsmæssig store Kreatur- forøgelse i de sidste 5 Aar vistnok for en Del er tilsyne- ladende. Forøgelsen har langtfra været nogenlunde ens over hele Landet, den viser sig i det Hele taget meget betydeligere i Jylland end paa Øerne, omtrent 3 Gange,