Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
Værdien af hvert Stykke Kvæg, som udføres, at være i
Gjennemsnit 75 Rdl. og af hver Tønde Smør 100 Rdl.,
giver Udførselen af disse 2 Gjenstande alene en Indtægt af
over 7| Mill. Rigsdaler. — Udførselen af Ost er derimod
ringe og kan ikke opveje Indførselen. — Ved Dyrskuer og
Præmieuddeling, hvortil Statskassen yder Bidrag, virkes
rundtomkring i Landet til Opmuntring af Hornkvægets sta-
dige Forbedring.
Faarene ere af Vigtighed som Slagtekvæg og som
uldfrembringende. — I Aaret 1838 taltes 1,644,607 Faar, i
1866 derimod 1,868,786 Stk., hvilket giver en Tilvækst af
13,7 pCt., altsaa meget mindre end Tilvæksten af Kvæg.
Paa Øerne var Faarenes Antal endog kun steget med 3,9 pCt.,
i Jylland derimod med 20 pCt. — Faarebestanden beløb i 1866:
p. 1000.Visk. ud. Kbh.
q. Mil___________
r. 100 Td. Hrtkrn.
Øerne Jylland Hele Landet.
672,648 . 1,196,138 . 1,868,786 Stk.
838 1,582 1,200 (m. Kbh.
1088)
2,855 2,622 2,701
321 698 490
Med Hensyn til Faarene er Jyllands Overvægt saaledes især
fremtrædende, men det store Faarehold paa de magre Heder
er ogsaa noksom bekjendt.
Forholdet mellem voksne Faar og Opdrættet (under 1
Aar) var (1861) netop som 3:2, men der var betydelig
Forskjel i saa Hensende mellem Øerne og Jylland; i denne
Landsdel var Antallet af voksne Faar næslen dobbelt saa
stort som af Lam, paa Øerne fandtes omtrent ligemange i
hver Klasse. Af Væddere fandtes paa det Nærmeste 1
paa hver 28 Faar og Lam, paa Øerne 1 for 31, i Jylland
1 for 27 Stk., hvilket maaske ikke er overvættes mange
Handyr i Forhold til de smaa Faareflokke. — Af Merinos
og andre finuldede Faar findes kun faa især i Jylland, og
deres Antal er endog i Aftagende. Derimod ere gode Kjød-
raser fornemlig Dishleyfaar mere søgte, hvilket er en Følge
af, at Kjødet i de senere Aar er steget i Værdi, medens