Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

79 Prisforskjellen mellem den fine og grovere Uld samtidig er bleven mindre. De oprindelige Faareraser heri Landet ere ikke gode hverken som Uldfaar eller som Kjødfaar, men det jydske Hedefaar udmærker sig ved Nøjsomhed og Haard- førhed. Større Faaredrift i Skæferier er sjælden, og Faare- holdet anses i Almindelighed som en Biting, hvoraf Følgen naturligvis er, at den almindelige Regel om Husdyrenes mindre gode Røgt og Pleje fortrinsvis finder Anvendelse med Hensyn til Faarene. Af Faar udførtes i 1865—66 omtrent 30,000 Stk. flere end der indførtes, og endel af Kjødudførselen falder aabenbart paa slagtede Faar. Des- uden oversteg Udførselen af Uld Indførselen med omtrent 3| Mill. Pund. — Ansættes Værdien af hvert Faar til 10 Rdl. og af hvert Pund Uld til 64 Sk., bliver Indtægten af disse 2 Poster omtrent 2£ Mill. Rigsdaler. Svinene spille fra de ældste Tider af en stor Rolle i Danmark, idet de forsyne Almuen med dens største og vigtigste Kjødforbrug, de Hedeegne undtagne, hvor Faarene nærmest have denne Betydning, i Aaret 1838 fandtes her 235,291 Svin, i 1866: 381,181 Stk., altsaa en Tilvækst af 62 pCt., paa Øerne 37,5 pCt., i Jylland 116,3 pCt., hvorved dog maa erindres, at Svineholdet i Jylland i 1838 kun var | mod paa Øerne. Af Svin taltes i 1866: Øerne Jylland Hele Landet. 225,545 . 155,636 . 381,181 Slk. p. IOOOMsk.ud.Kbh. 280 206 244 (md. Kbh. 222) p. Mil 957 341 551 p. 100 Td. Hrtk. . . 108 90, 9 100 Svineholdet er saaledes endnu mindst i Jylland, hvilket finder sin naturlige Forklaring i det langt større Kvæg- og Faare- hold. Forholdet mellem gamle Svin og Grise under 1 Aar var (1861) paa Øerne omtrent som 1 : 4, i Jylland som 1 : 3, hvilken Forskjel tyder paa, at det i Jylland er almindeligere at lade Svinene blive fuldvoksne end paa Øerne. Af Orner