Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

KAPITEL I. Indledning. O N\ar et Menneske bliver ramt af et pludseligt Ulykkes- eller Sygdomstilfælde og som Følge heraf findes hjælpelost og lidende, liggende uden Bevidsthed eller klagende sig højt af Smerte, vil der altid samle sig en deltagende og nys- gerrig Skare, hvoraf de fleste har inderlig Lyst til at hjælpe, hvis de blot vidste, hvorledes de skulde bære sig ad der- med. Mange gode Raad bliver givne, men ingen har Mod til at paatage sig det Ansvar at udføre dem, og imedens gaar den kostbare Tid. Lad os antage, at Pt.*) bløder stærkt: nogle Tilskuere styrter da af Sted efter Læger, andre efter en Vogn for at faa ham kørt til et Hospital, og de øvrige ser ubehjælpsomt til, medens han paa Grund af det stærke Blodtab bliver svagere og svagere. Da brydes Kredsen i'esolut af en Mand eller Kvinde, som bøjer sig ned over Pt. og straks ser, at en Pulsaare er beskadiget; han trykker sin Finger fast mod et Sted i Nærheden af Saaret, og Blødningen standser straks til de omkringstaaendes Forbavselse; imidlertid er Vognen kommen, Hj. anmoder med høj og rolig Stemme Skaren om at vige tilbage og udpeger to kraftige Mænd til at løfte Pt. op i Vognen, og alle adlyder mekanisk; Hj. følger med op i Vognen, stadig holdende sin Finger paa Stedet, og Pt. naar Hospitalet uden yderligere Blodtab. Dette er Nødhjælp, o: den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde, som udøves af Læg- *) Pt. = Patienten, hvad enten han er syg eller kommen til Skade paa den ene eller den anden Maade. Hj. = Hjælperen, den, som udøver Nødhjælpen. 1