Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

mand, indtil Pt kan komme under Lægebehandling. Meningen med Nødhjælp er altsaa ikke at gøre Lægen overflødig, thi det er klart, at en Lægmand ikke af en lille Bog eller et Kur- sus paa en halv Snes Timer kan lære det, som en Læge bruger lige saa mange Aar om, og disse Sider vil forhaa- bentlig gøre det klart for enhver Læser, at Lægmand kun til en vis Grad kan hjælpe, og at Pt. snarest mulig bør bringes under Lægebehandling. Men det er af yderste Vig- tighed, at Lægmandens Hjælp, den første Hjælp, bliver saa god som mulig under de givne Omstændigheder, thi meget afhænger deraf. Det kan være Livet om at gøre, at der straks bliver gjort noget for at standse en Blødning, behandle en Forgiftning eller genoplive en skindød; det kan dreje sig om et langt Livs Helbred og Arbejdsdygtighed, om et Saar straks bliver forbundet, som det skal; et Menneskes fremtidige Udseende og Førlighed kan afhænge af den Maade, hvorpaa et Benbrud bliver behandlet fra første Færd; det har en uhyre økonomisk Betydning for det ar- bejdende Samfund, at alle Læsioner helbredes saa godt og hurtig som muligt, hvilket for en stor Del afhænger af den første Behandling. Endelig bliver baade Smerterne og den Fortvivlelse, som enhver føler ved at se sig som Krøbling, lindrede, ved at Behandlingen ledes med kyndig og nænsom Haand. Og selv om det ofte kun er smaa dagligdags Tilfælde, gør Nødhjælpen dog stor Nytte ved at lindre Smerter og Ildebefindende, som nedsæller Humør og Arbejdskraft. Tu- sinder af Menneskeliv og en uendelig Sum af Lidelser, af tabt Helbred og Lykke, og endelig af Penge vil spares, saafremt enhver vil tilegne sig Kundskab om Nødhjælp. Og dette forudsættes ogsaa i Straffeloven, hvis § 199 ud- siger: »Undlader nogen at komme den, som er stedt i Livs- fare, til Hjælp, naar det er ham muligt uden Fare for Liv og Helbred, straffes han, hvis den anden omkommer, med Fængsel eller Bøder. Samme Straf rammer den, der ikke sørger for de efter Omstændighederne mulige Redningsmidlers Anvendelse paa hængte, druknede eller paa anden Maade tilsyneladende omkomne«. Nu er der imidlertid det uheldige ved Sagen, at Loven fordrer Kundskaber, uden at Staten samtidig giver Borgerne