Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

3 Lejlighed til at erhvex've sig disse. Grundlaget for Nødhjæl- pen er Læren om det menneskelige Legemes Bygning og Livsytringer, men denne er i de fleste Skoler skammelig forsømt og udgør kun en lille Del af Zoologien i Stedet for at være et Hovedfag, hvis Grene er Sundhedslære (Hygiejne) og Nødhjælp. For Folkeskolen er »Naturkundskab« ikke en Gang noget tvungent Fag, og i de højere Skoler proppes Børnene med en Mængde unyttigt Hukommelsesstof, medens de kun lærer grumme lidt om deres eget Legeme. Da For- udsætningerne saaledes mangler, er det intet Under, at Straffelovens Trudsler ikke har nogen praktisk Betydning; den eneste Forsømmelse, som under almindelige Forhold bliver paatalt af Autoriteterne, er Undladelse af at skære en hængt ned. Tanken at uddanne sig til at hjælpe lidende Medmen- nesker er opstaaet i England, det Land, hvorfra saa godt som alle store menneskekærlige Ideer stammer, og som først af alle respekterede den personlige Frihed, men som ogsaa til Gengæld lærte sine Borgere at føle sig gensidig forpligtede i Vel og Ve. Og karakteristisk for Englænderen, som med den ene Fod stikker saa dybt i historisk Tradi- tion og ydre Former og med den anden betræder nye Baner, er det den ældgamle Johanniterorden (»Hospitals- brødrene«), som satte Nødhjælpen i Værk. Efterkommerne af de Mænd, som i Slutningen af det Ilte Aarhundrede oprettede et Hospital i Jerusalem for syge Pilegrimme, stif- tede i 1877 inden for Ordenen en særlig Afdeling »The St. John ambulance association«, som, stadig udvidende sin Virk- somhed, nu har følgende Maal: 1) Undervisning i at hjælpe tilskadekomne og syge og i at transportere disse. 2) Undervisning i Sygepleje og Sygeværelsets Hygiejne. 3) Forfærdigelse og Uddeling af Ambulancemateriel ved Salg eller Gave og Dannelse af Depoter i Miner, Fabrikker og andre Industri- og Trafikcentrer. 4) Organisation af Ambulance-, Invalidetransport- og Sygeplejerskekorps. i*