Haandværkerforeningen i København 1890-1915

91 Aften, og der var derfor samlet adskillige, mest af de ældre Medlemmer, i Dagliglokalerne. Nu gik enhver stille til sit. En af dem, der sidst talte med Rostrup, var hans gode Ven og Efterfølger paa Formandspladsen, Older- mand P. O. Olsen, dengang Næstformand for For- eningen. Der var kommet Bud Lørdag Morgen, at ROSTRUP gærne vilde tale med ham. Og af den døds- syge Mands Ord fremgik det, at hans Tanker kred- sede om hans kære Haandværkerforening. Kort efter Rostrups Død samledes Foreningens Be- styrelse og Repræsentantskab til Møde. Man vedtog at oprette et Legat, som skulde bære hans Navn. Og sammen med Snedkerlauget og Arbejdsgiverforenin- gen rejste Haandværkerforeningen siden Monumentet over hans Grav paa Assistens Kirkegaard. Overalt i Blade og Tidsskrifter hædredes ROSTRUPS Minde. I »Illustreret Tidende« betegnede Ingeniør Alex. Foss ham som »den folkekære Haandværker- fører, Samlingstegnet for sin Stand og Enhedsmærket for Arbejdsgiverne«. Dybt og stærkt lød Mindeordene fra Haandværkernes egen Kreds. Sjældent — skrev P. O. Olsen i Haandværkerforeningens Medlemsblad — har nogen Mand taget sig af Haandværkerne og talt deres Sag med større Varme. Hele hans Livs- gerning har været knyttet sammen i det ene: at gavne Haandværk og Industri.