Haandværkerforeningen i København 1890-1915

4 har givet dette Ønske ny Næring. Hvor mange For- slagvar der ikke fremme om Rejsningen af det »Haand- værksmestrenes Hus«, der skulde indlede en ny Æra i Foreningens Historie! Men man vilde ikke kaste Haandværkerforeningen ud i Eventyret, lød det end aldrig saa smukt. Det var stadig Pengene, det kneb med. Saa faldt der mismodige Ord. Paa en General- forsamling i 1902 var der et Medlem, der sagde: »Vi kan hverken tænke paa at bygge i vor eller i vore Børns og Børnebørns Tid, men først engang i det 22. Aarhundrede«. Det var nu saa meget pessimistisk. Fire Aar senere havde et Medlem regnet ud, at efter den Fart, hvormed Byggesagen hidtil var gaaet frem, vilde det vare 94 Aar, inden de indkomne Beløb med Renter og Renters Rente var tilstrækkelige til at man kunde begynde at bygge. Men de Oplysninger, der blev forelagt den sidste ordinære Generalforsamling, viser, hvor stærkt Byggesagen er gaaet frem i de senere Aar. Den Tid vil næppe være fjærn, da Pla- nen om det nye Haandværkets Hus kan blive til Virkelighed. Men naar man saaledes ser fremefter, kan der og- saa ved 75 Aars-Jubilæet være Anledning til at dvæle ved de Minder, som knytter sig til de gamle Lokaler. Det var i Foraaret 1868, at Haandværkerforeningen, som dengang talte ca. 400 Medlemmer, købte den gamle Frimurerloge, daværende Nr. 31, nu Nr. 7 i Kronprinsensgade, hvortil man senere føjede Nr. 9. Det er stadig Nr. 7, som er den egentlige Facade, gam- meldags anseelig med den store Portal og de hygge- lige smaarudede Vinduer. Over denne Portal er Flaget