Haandværkerforeningen i København 1890-1915

5 hejst til Glæde og Fest. Over denne Portal har Flaget vajet paa halv og floromvundet som hin Januardag i 1911, da Kaspar Rostrups Kiste blev ført forbi den gamle Bygning mellem de sænkede Laugsbannere. Trangt er der inden Døre. Da Foreningen fejrede sit 50 Aars-Jubilæum ved en Middag i Festsalen, no- teredes det omhyggeligt i Bestyrelsesprotokollen, at »ved Bordet havde hver Person 24 Tommer Plads«. Det er nogenlunde det normale, men man har aaben- bart været glad ved, at der virkelig kunde blive saa meget. Og trangt er der i de daglige Lokaler og i Laugssalene. Men de gamle Stuer med de høje Træ- paneler har deres egen Hygge. I disse Bygninger fær- dedes de, om ikke alle, saa dog de fleste af de gamle Mestre, hvis Portræter smykker Væggene. Det er et Galleri af Haandværkets Ahner. Adskillige af den Slægt, der nu færdes i disse Stuer, kan selv se til- bage paa en ganske anseelig Ahnerække indenfor dansk Haandværk. To—tre Haandværkergenerationer er ikke noget ualmindeligt, og der er indenfor selve Bestyrelsen Mænd, hvis Slægt har fostret københavn- ske Haandværkere gennem 5—6 Generationer. De gamle Stuer taler deres stille Sprog, her hvor Haandværkerforeningen snart har været til Huse i et halvt Aarhundrede. De fortæller om dem, der gik bort. Den nye Slægt længes efter større, lysere, rum- meligere Forhold. Men naar Foreningen engang faar rejst sit nye Hus, vil den ogsaa føre de gamle Ahner og de gode Traditioner derind.