Haandværkerforeningen i København 1890-1915
Forfatter: C. A. Clemmensen
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 124
Udgivet i anledning af foreningens 75-aars jubilæum den 20. november 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
hejst til Glæde og Fest. Over denne Portal har Flaget
vajet paa halv og floromvundet som hin Januardag
i 1911, da Kaspar Rostrups Kiste blev ført forbi den
gamle Bygning mellem de sænkede Laugsbannere.
Trangt er der inden Døre. Da Foreningen fejrede
sit 50 Aars-Jubilæum ved en Middag i Festsalen, no-
teredes det omhyggeligt i Bestyrelsesprotokollen, at
»ved Bordet havde hver Person 24 Tommer Plads«.
Det er nogenlunde det normale, men man har aaben-
bart været glad ved, at der virkelig kunde blive saa
meget. Og trangt er der i de daglige Lokaler og i
Laugssalene. Men de gamle Stuer med de høje Træ-
paneler har deres egen Hygge. I disse Bygninger fær-
dedes de, om ikke alle, saa dog de fleste af de gamle
Mestre, hvis Portræter smykker Væggene. Det er et
Galleri af Haandværkets Ahner. Adskillige af den
Slægt, der nu færdes i disse Stuer, kan selv se til-
bage paa en ganske anseelig Ahnerække indenfor
dansk Haandværk. To—tre Haandværkergenerationer
er ikke noget ualmindeligt, og der er indenfor selve
Bestyrelsen Mænd, hvis Slægt har fostret københavn-
ske Haandværkere gennem 5—6 Generationer.
De gamle Stuer taler deres stille Sprog, her hvor
Haandværkerforeningen snart har været til Huse i et
halvt Aarhundrede. De fortæller om dem, der gik
bort. Den nye Slægt længes efter større, lysere, rum-
meligere Forhold. Men naar Foreningen engang faar
rejst sit nye Hus, vil den ogsaa føre de gamle Ahner
og de gode Traditioner derind.