Haandværkerforeningen i København 1890-1915

64 dermand var han i 17 Aar. For Haandværkerbanksagen nærede Gætje den varmeste Interesse. Ved Dannelsen af dansk Arbejdsgiver- og Mester forening valgtes han ind i dennes Hovedbestyrelse; ikke længe efter over- Spejlfabrikant Julius Lund, Næstform. for Haandværkerforen. 1896—1905. tog han Stillingen som Ar- bejdsgiverforeningens Di- rektør. Hans Virksomhed indenfor Haandværker- foreningen er hyppigt om- talt i det foregaaende. Kort efter Gætjes Død havde den, som skriver disse Linjer, en Samtale med Rostrup om hans gamle Ven og Arbejds- fælle. Rostrups Karak- teristik af Gætje blev med hans Tilladelse dengang offentliggjort i »National- tidende«. Den er saa ram- mende, den tegner Billedet af Vald. Gætje saa lys- levende, at vi her skal gengive det væsentligste af den: »Der er en Avis, som fortæller, at et daarligt Hoved havde han, men Hjærtet, det var godt. Den Karakteristik passer ikke for Hovedets Vedkommende. Gætje var klar og hurtig i sin Opfattelse; han var tillige ret frugtbar paa Idéer. Naar han fandt een Vej stængt, tabte han ikke Modet, men prøvede at naa Maalet ad andre Baner. Han var arbejdsdygtig og interesseret som faa. Arbejdet gled let for ham, og derfor kunde det se ud, som havde han Tid til alt muligt andet. Hemmeligheden var nok ogsaa den, at han var en af dem, der kunde faa Tid til meget. Da han efter VlLH. KøHLERS