ForsideBøgerHaandværkerforeningen i København 1890-1915

Haandværkerforeningen i København 1890-1915

Forfatter: C. A. Clemmensen

Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 124

Udgivet i anledning af foreningens 75-aars jubilæum den 20. november 1915

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
65 Død blev udset til at overtage Posten som Formand for Haand- værkerbankens Bestyrelsesraad, havde han sine store Betæn- keligheder derved. Han mente, at en Repræsentant for et af de store Byggefag vilde være bedre egnet, men omsider gav han efter, og han har udfyldt sin Plads fortrinligt. GÆTJE havde jo sin egen, lidt drastiske Maade at udtrykke sig paa. Han havde en kraftig Form, men alle, der kendte ham blot den mindste Smule, vidste, hvor stor en personlig Elskværdighed der laa bag. Derfor havde han Frisprog som ingen anden. Naar han følte en godmodig Trang til at be- handle et Menneske, som han kun kendte flygtigt, med sær- deles Venskabelighed, sagde han uden videre »Du« til ham. Og Gætjes gemytlige »Du« kunde ingen modstaa. Men han kunde ogsaa optræde med megen Værdighed, ikke mindst ved sit imposante Ydre, som gav mange en rent for- kert Forestilling om Manden. Hjemme i min Familje hed han for Spøg »Grev Gætje«, og det Navn kunde han takke en af vore Piger for. Hun havde engang lukket op for ham; da man fortalte hende, at det var Bagermester Gætje, udbrød hun forbavset: »Ikke andet end Bager! Jeg troede, han var Greve«. Hans Fremtræden og Væsen kunde maaske nok undertiden fremkalde Indtrykket af en Person, der holdt af at gøre sig gældende, men i Virkeligheden traadte han ikke gærne i For- grunden. Naar Bladene ved en eller anden festlig Lejlighed, f. Ex. ved et af de store Haandværkerstævner, vilde bringe hans Billede, søgte Gætje at slaa det hen med en Bemærk- ning om, at han ikke vilde vide af »Skilderi og Skaaltale«. Han var en munter Selskabsmand, men sjældent kunde man formaa ham til at holde en Tale, og paa samme Maade gik. det, naar vi anmodede ham at synge for os. Og han havde dog en ualmindelig smuk Sangstemme. »Hvis Du var gaaet til Theatret«, sagde Kammersanger Simonsen til ham, »kunde jeg godt have pakket sammen«. Gætje gjorde sig aldrig til Centrum i en stor Kreds. Han elskede den lune Passiar i den hyggelige Krog. Men Vrøvlet var ham imod. Han kunde saa dejligt skære midt igennem det, saa der blev Luft og Lys til alle Sider.« En mægtig Skare samledes om Gætjes Baare i St. Johannes Kirken. Haandværkerforeningens Bestyrelse og Repræsentantskab fulgte efter Kisten paa Vejen til 5