Haandværkerforeningen i København 1890-1915

86 STRUPS Lod. I 1896 afløste han Lichtenberg som Haandværkerforeningens Formand, i 98 ved Andreas Jensens Tilbagetræden blev han Snedkerlaugets Ol- dermand, i 1899 Næstformand for den nystiftede Ar- bejdsgiverforening og i 1906, efter Etatsraad N. An- dersen, dens Formand. Adskillige andre Hverv fulgte med i Tidens Løb. Det var meget at varetage for en enkelt Mand. I et muntert Lag kunde han selv godmodigt spøge med sin tredobbelte Værdighed, saaledes at han holdt tre Taler efter hinanden, henholdsvis i sin Egenskab af Oldermand og af Formand i Arbejdsgiverforeningen og Haandværkerforeningen. Men hver enkelt Post røgtede han med en Samvittighedsfuldhed, der gjorde hans Dage slidsomme nok. Og han var, som han sagde paa en Generalforsamling i Haandværkerfor- eningen, ikke bange for at staa for Skud. Det var ingen Heltepositur, indtaget for Tilfældet. Han satte hele sin Person ind, stærkest og varmest, naar han havde det Indtryk, at nogen vilde gaa Haandværket for nær. Egentlig veltalende var han just ikke. Det lette fly- dende Foredrag var ikke hans Sag. Han kunde som- metider ligesom »hakke« lidt i det. Men havde hans Tale ikke det store oratoriske Sving, saa var den til Gengæld godt underbygget. Den groede frem af en urokket Overbevisnings faste Grund, og læste man bagefter hans Ord paa Tryk, saa man ret, at Talen havde baade Form og Myndighed. Naar han talte i Haandværkerkredse — enten det nu gjaldt Tidens store Spørgsmaal, en Opmuntring til de unge, som lagde ud i Livet, eller en simpel Aarsberetning, saa