Haandværkerforeningen i København 1890-1915

87 var der i hans Foredrag en forbløffende Rigdom af Detailler. Det kendtes aldrig som halvgjort Arbejde. Han var »inde i Sagerne«. De Taler, Rostrup holdt ved Haandvaerkerforenin- gens Uddeling af Medailler for Svendeprøver, naaede ligefrem en vis Berømmelse. Den bærende Tanke var — og maatte være — den samme, men som han hvert halve Aar forstod at variere Themaet! Han kunde ved een Lejlighed tage sit Udgangspunkt fra de gamle Linjer »Lyksalig den, der sige kan — jeg er en dyg- tig Haandværksmand«, Omkvædet i en Vise »for Haandværksstanden« af Pastor Victor Kristian HJORT, der døde i 1818 som Biskop i Ribe Stift. En anden Gang var det nogle Ord af Kantaten fra Aab- ningen af Landsudstillingen i Aarhus, »den hvide By ved Havet«, og dette var et Citat, som faldt nøje sam- men med Løsnet for hans egen Gerning: »Lærer, læ- rer, lærer — Sæt Skulder mod Skulder og bærer!« Uddannelse og Organisation, de to Opgaver blev han aldrig træt af at fremhæve. ROSTRUP vidste at tale til de unge, saa de lyttede efter. De forstod ham, naar han fortalte dem Histo- rien om Amtmanden, der sagde til Skomagersvenden: »Véd Du, hvem jeg er? Jeg er Amtmanden over hele Amtet«, og om Svenden, der svarede: »Javel, men jeg er Skomagersvend over hele Verden«. Og Skomager- svenden, tilføjede Rostrup, havde jo Ret, han var jo i Virkeligheden Skomager over hele Verden; den Haandværker, der kan sit Fag, kan rejse Verden over, ham staar hele Verden aaben. Om den farende Svend skrev Rostrup en Vise til