Industrielle Fremtidsopgaver

Eftertryk paa een Side af denne Sag, der hidtil kun i mindre Grad er bleven betonet ved den Omtale, den har været Gjen- stand for her hjemme. »Det er den første Londonerudstillings uforgængelige Be- tydning, at den belærte os Europæere om den Vanrøgt, hvori Smagen befandt sig, og viste os den Overlegenhed, Orientens Folkeslag besad«*). Men blandt alle de europæiske Lande indtog Frankrig dog den første Rang. Medens England havde lagt Beslag paa omtrent Halvdelen af det Areal, Udstillingen indtog, og havde fyldt det med sine Rigdomme, stillede Frank- rig sig i Følelsen af sin Ligeberettigelse og sit Krav paa Ver- densherredømmet ved Siden af det og indtog den næststørste Plads. Kampen kom da ogsaa nærmest til at staa mellem disse to mægtige Riger, og Frankrig gik fuldstændigt af med Seiren. I det før nævnte Skrift af Semper udvikler han Grun- dene hertil. For det Første ere Franskmændene, hvor efter- givende de end kunne være imod Modens Fordringer, dog i mange Punkter haarclnakkede og holde med Forkjærlighed fast ved det Overleverede. De forlade kun ugjerne de Materialer, hvori de pleie at arbeide, saa vel som de Fremgangsmaader, de ere vante til at følge. Derfra skriver sig da en Sikkerhed i det, de ville, og i de Resultater, de opnaa, hvoraf deres Ar- beider som oftest bære Præg. Dette gjælder dog selvfølgelig ikke paa alle Omraader, og netop i de Fag, hvori Frankrig skulde maale sig med Orienten: Fabrikationen af Tæpper, Silketøier o. lign., maatte det ligge under. Hvor meget man end har vænnet sig til at betragte Englænderne som conser- vative, har den engelske Industri dog stadig været underkastet en Række Forandringer og »Improvements», der Slag i Slag have forsynet den med nye Redskaber, nye Maskiner, men som, hvor store Fordele de end have bragt, have forstyrret Stabili- teten og Traditionen. Hovedvægten er bleven lagt paa den mechaniske Udvikling. Men for det Andet havde Frankrig forud for England Fordelen af sin fortrinlige Underviisningsmethode. De franske Kunstakademier indeholde Samlinger og Bibliotheker, Tegnesale for de unge Kunstnere, Høresale, hvori der holdes Foredrag over Kunsthistorie, Archæologi, Constructions- og »Die Kunst im Handwerk« von B. Bucher. Wien 1872.