Industrielle Fremtidsopgaver
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1877
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 36
UDK: 338 Bau Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000292
Særtryk af "Industriforeningens Maanedsskrift"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
nationales« Oprettelse— »det sorte Punkt i Horizonten« nærmer
sig og trækker op til en mørk Sky, der udgyder sine sociali-
stiske Vande: ligesom Haandværksrnesteren trængtes tilbage af
Fabrikanten, trænges Arbeideren til Side af Maskinen, Capitalens
Tilstrømning driver Prisen paa Livsfornødenheder og Arbeide
op og fremkalder Svindel. Fabrikationen og dens Udvidelse
holder ikke altid Skridt med Forbruget: Alt bevæger sig med
rastløs Hastighed; det Gamle er sprængt bort, der er ikke Tid
til at bygge noget Nyt op, og naar da Bevægelsen pludselig
standser, og man seer tilbage, er det forklarligt, at Mange
gribes af Ængstelse. Det gjælder da om at undersøge, hvor
man holder, at finde Udgangspunkterne for det Nye og at klare
sig de nye Opgaver, Tiden stiller. Det er et af disse Punkter,
som her skal omtales.
Blandt de Opgaver, det forløbne Tidsrum har bragt til
Afslutning, er ogsaa Ordningen af vor Haandværkerimderviisning
ved Oprettelsen af en stor Haandværkerskole. Lige siden den
nye Tid begyndte at dæmre, siden Haandværkerforeningen blev
stiftet i 1840 og Industriforeningen i 1838, hver med sin sær-
lige Opgave — den første art bevare det meest mulige af det
Gamle, den sidste fornemmelig for den nye Klasse af Haand-
værkere, der opstod, de Industridrivencle — have begge Forenin-
ger gjort Tilveiebringelsen af en stor Haandværkerhøiskole til
deres Opgave. Det er nu lettere at see tilbage end den Gang-
at see frem, man kan nu bedømme, hvor ofte der blev grebet
feil, hvor megen kostbar Tid der blev spildt, og hvilke vigtige
Opgaver, man lod ligge; men alligevel er det dog den hidtil
bestaaende Underviisningsanslalt, »det techniske Institut«, der
har baaret sin Deel af Udviklingen i den forløbne Periode og
væsentlig har medvirket til, at det Tilbageskridt i Dygtighed,
som efter Adskilliges Mening er foregaaet, ikke er bleven
større. Den store Haandværkerskole, der nu er traadt i Kraft,
afslutter saaledes den foregaaende Periode, hvilken den i Virke-
ligheden burde have indledet, men dens Opgave er derfor ikke
mindre vigtig og betydningsfuld, og der er vel næppe Tvivl
om, at den ogsaa, naar den faaer det nødvendige Sammen-
smeltningsarbeide udført, baade i det Ydre med Hensyn til Lo-
calerne og i det Indre med Hensyn til de forskjellige Dele,