Industrielle Fremtidsopgaver

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1877

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 36

UDK: 338 Bau Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000292

Særtryk af "Industriforeningens Maanedsskrift"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
4 nationales« Oprettelse— »det sorte Punkt i Horizonten« nærmer sig og trækker op til en mørk Sky, der udgyder sine sociali- stiske Vande: ligesom Haandværksrnesteren trængtes tilbage af Fabrikanten, trænges Arbeideren til Side af Maskinen, Capitalens Tilstrømning driver Prisen paa Livsfornødenheder og Arbeide op og fremkalder Svindel. Fabrikationen og dens Udvidelse holder ikke altid Skridt med Forbruget: Alt bevæger sig med rastløs Hastighed; det Gamle er sprængt bort, der er ikke Tid til at bygge noget Nyt op, og naar da Bevægelsen pludselig standser, og man seer tilbage, er det forklarligt, at Mange gribes af Ængstelse. Det gjælder da om at undersøge, hvor man holder, at finde Udgangspunkterne for det Nye og at klare sig de nye Opgaver, Tiden stiller. Det er et af disse Punkter, som her skal omtales. Blandt de Opgaver, det forløbne Tidsrum har bragt til Afslutning, er ogsaa Ordningen af vor Haandværkerimderviisning ved Oprettelsen af en stor Haandværkerskole. Lige siden den nye Tid begyndte at dæmre, siden Haandværkerforeningen blev stiftet i 1840 og Industriforeningen i 1838, hver med sin sær- lige Opgave — den første art bevare det meest mulige af det Gamle, den sidste fornemmelig for den nye Klasse af Haand- værkere, der opstod, de Industridrivencle — have begge Forenin- ger gjort Tilveiebringelsen af en stor Haandværkerhøiskole til deres Opgave. Det er nu lettere at see tilbage end den Gang- at see frem, man kan nu bedømme, hvor ofte der blev grebet feil, hvor megen kostbar Tid der blev spildt, og hvilke vigtige Opgaver, man lod ligge; men alligevel er det dog den hidtil bestaaende Underviisningsanslalt, »det techniske Institut«, der har baaret sin Deel af Udviklingen i den forløbne Periode og væsentlig har medvirket til, at det Tilbageskridt i Dygtighed, som efter Adskilliges Mening er foregaaet, ikke er bleven større. Den store Haandværkerskole, der nu er traadt i Kraft, afslutter saaledes den foregaaende Periode, hvilken den i Virke- ligheden burde have indledet, men dens Opgave er derfor ikke mindre vigtig og betydningsfuld, og der er vel næppe Tvivl om, at den ogsaa, naar den faaer det nødvendige Sammen- smeltningsarbeide udført, baade i det Ydre med Hensyn til Lo- calerne og i det Indre med Hensyn til de forskjellige Dele,