Industrielle Fremtidsopgaver

5 hvoraf den er sammensat, vil kunne løse den Opgave, den har paataget sig. Men samtidig er Tiden skreden frem: den stiller nye Op- gaver, og hvad der ved Begyndelsen af den forrige Periode an- saaes for tilstrækkeligt, er det nu ikke mere. Der rører sig et rigt Liv i Udlandet: overalt har man Opmærksomheden hen- vendt paa Manglerne og stræber at finde Midler og Veie til at afhjælpe dem; det er disse Bestræbelser, i hvilke ogsaa vi bør deeltage paa den efter vore Forhold passende Maade, da Aar- sagerne og deres Følger ogsaa her ere de samme. Udgangspunktet for disse Bestræbelser maa søges i de store Verdensudstillinger. Det er nu blevet Mode at trække paa Skuldrene ad Verdensudstillingerne, ligesom det en Gang var Mode at være begeistret for dem. Humbug hedder nu det, som man den Gang priste som de store »Verdensmarkeder«, Af- løserne af Fortidens »Messer«, som de store »Folkestævner«, til hvilke alle Nationer og alle Verdensdele gave Møde, ikke blot med deres ypperste Frembringelser, men ogsaa gjennem deres dygtigste og bedste Repræsentanter. Verdensudstillingerne ere nu komne i Miscredit; de store Ulemper, der ere i deres Følge og som de, man kan gjerne sige selvfølgeligt, ikke kunne frigjøre sig for, træde stedse skarpere frem og lade Mange oversee de betydelige Resultater, som de have bragt og endnu ville bringe. Verdensudstillingerne have endnu ingenlunde ud- spillet deres Rolle*); det har først nylig den sidste Verdensud- stilling i Philadelphia paa en eclatant Maade beviist. Med den er den første Periode i de store Udstillingers Historie afsluttet: hvad Europa har begyndt, har Amerika fuldendt. Den første Verdensudstilling i London 1851 indleder paa dette Omraade det nye Tidsafsnit, Verdensudstillingen i Philadelphia afslutter det. Hvorledes Verdensudstillingerne skulle organiseres i Fremtiden, hvilke Former de bør antage, med hvor hyppige Mellemrum de skulle afholdes o. s. v., vedrører ikke denne Sag, ligesom Spørgsmaalet om, hvorvidt Pariserudstillingen i 1878 kun vil blive en Efternøler, der hænges til bag paa de tidligere Ver- densudstillinger. eller om den vil indlede det nye Afsnit i *) At Spørgsmaalet om de Betingelser, under hvilke hvert enkelt Land bør deeltage i en Verdensudstilling, hermed ikke foregribes, er en Selvfølge.