Det Danske Haandværks Historie

99 serne, og Situationen begyndte at blive uhyggelig. Ingen vidste rigtig, hvad der skulde gøres. Indenfor Mestrenes Kres blev der Uenighed og Splittelse, og stærke Ønsker fremkom om at vende tilbage til det gamle. Den 16. Juni rykkede Ladesvendene frem med et nyt Andragende til „vor allemaadigste Arve-Konge og Herre“, som er karakteristisk for den underda- nige Tone, som hørte Tiden til. Det hedder f. Ex.: „Vi holder og venerere af inderste Hjærter allerun- derdanigst og allerskyldigst Deres kongl. Majestæt for vores Gud og allerhøjeste Behersker og Befal- ningshaver paa Jorden.“ I dette Andragende rykkede Svendene frem med en Attest fra 17 Lavsmestre, hvori bevidnedes, at det Andragende fra Lavet, der havde haft det famøse kongelige Reskript til Følge, var indgivet uden, deres Vidende, at de fandt det ubetimeligt, og at der kunde skaffes mange flere Underskrifter derpaa end deres. Uagtet denne Erklæring fra de 17 Mestre blev imødegaaet af Oldermanden i en Erklæring, bilagt med en samstemmende Skrivelse fra over 50 Me- stre, der fandt de nye Bestemmelser udmærkede, saa syntes Vinden dog nu at have vendt sig til Fordel for Svendene. Ved en Kabinetsordre fik Kancelliet Befaling til at tildele Magistraten følgende Næse: „Vi ville og en Gang for alle alvorligen befaler Magistraten i Kjø- benhavn, at med Haandværks Lavene skal ingen nye Sager indføres, uden at disse Lav er enige og Sagen os omstændelig forestillet Følgeligen ville vi, at hvad nu Snedkersvend’ene angaar, alt skal uop- holdeligen sættes paa forrige Fod, da man fattes Hænder i Kjøbenhavn i denne nærsomme Tid og 7*