Det Danske Haandværks Historie

100 ikke maa give Anledning til, at de Folk, man har, gaar bort.“ Røffelen var ufortjent, da Magistraten kun havde afgivet Erklæring i Sagen, og det var Lavet selv, som ved sit Andragende havde foranlediget Reskriptet. Kancelliet fandt da ogsaa, at man burde vente med at sende Magistraten den kongelige Mishagyttring og først indhente dens Erklæring. Dette skete ogsaa, men Magistraten fastholdt i Erklæring af 15. August sit Standpunkt og hævdede, at naar bare man holdt fast paa den en Gang givne Bestemmelse og i fornø- dent Fald alvorlig straffede dem, der viste sig op- sætsige, saa skulde alt nok gaa i Orden igen. Denne Anskuelse blev imidlertid ikke delt af Ka- binetsregeringen. Den 22. August blev Magistraten gjort bekendt med det kongelige Mishag og en Er- klæring afæsket den om, hvorledes man kunde skaffe 80 Snedkersvende til Byen, samt paa hvilken Maade man med Ære kunde komme bort fra Re- skriptet af 28. Marts 1781. Magistraten var selvfølgelig ikke glad over denne Udvikling af Sagen. Den forsvarede sig med, at den i sin Tid efter bedste Evne havde afgivet sit Skøn, og hvis den havde fejlet, saa var det paa Grund af den alle Mennesker iboende Skrøbelighed. Den holdt iøvrigt fast ved sin en Gang indtagne Mening og kunde ikke give noget Svar paa de to stillede Spørgs- maal. Regeringen kom nu slemt i Knibe. Arbejdsstands- ningen greb stadig videre om sig. I September havde 200 Svende nedlagt Arbejdet, og 90 var rejst. Alle fremmede Svende, der kom hertil, blev truede til at drage bort igen. Forskellige Bygningsarbejder