Det Danske Haandværks Historie

101 maatte standses, bl. a. en Tilbygning til det kongl. Bibliotek. Det hjalp ikke, at Oldermanden befalede Ladesvendene at omskikke fra hans Hus. De adlød ikke og viste sig „ulydige og opsætsige.“ Saa maatte Regeringen endelig finde paa en Udvej, hvad der ikke var nogen let Sag for den, eftersom den stadigt generedes højligt af sit udgivne Reskript. At hæve det, kunde let svække Respekten hos Sven- dene, især hos de fremmede, der „var alt for tilbøje- lige til at foreskrive af dem selv gjorte Love, som til at vise Opsætsighed mod Øvrigheden.“ Det synes at have været Guldberg, der afgjorde Sagen. I hans Indstilling, der er underskreven af Arveprins Frede- rik, siges det, at Reskriptet af 28. Marts 1781 aldrig burde have været udstedt. Han kendte kun et Mid- del til at komme ud af Klemmen, og det var at til- kendegive Svendene, at „naar de først vendte tilbage til deres Arbejde og forholdt sig skikkelige og ly- delige, vilde Kongen efter nogen Tids Forløb resol- vere paa deres Ansøgning og bevilge dem, at de gifte og ugifte Svende maa have deres Lade hver for sig, og at en Snedkersvend, naar han i et Fjer- dingaar ellei' mer upaaklageligen har været i en Me- sters Tjeneste, siden frit maa vælge den Mester, han vil arbejde hos.“ Denne Indstilling blev fulgt og tilkendegivet Sven- dene. Den bebudede Resolution, kom den 16. No- vember 1781, men synes, uagtet den gav Svendene Medhold, ikke at være bleven modtagen med udelt Bifald. Da den oplæstes i en Lavssamling, opførte i hvert Fald en af Svendene sig saa støjende og „for- mastelig“ (han mødte bl. a. med sin Tobakspibe i Haanden og raabte i Raadmand Matthias Langes