Det Danske Haandværks Historie

102 Nærværelse: „Nu vil jeg se, hvad I tør gøre mig!“) at han efter kongelig Resolution blev indsat til 3 Maaneders Arbejde i Rasphuset. Men var Svendene ikke helt tilfredse, var Mestrene ikke heller, thi det nye Reskript af 16. November 1781 gav Anledning til en Række Stridigheder. Hver af Parterne fortolkede det paa sin Maade. Svendene saaledes, at naar de blot havde arbejdet et Fjerding- aar hos en Mester, saa kunde de sidenhen skifte saa tit, de havde Lyst. Omvendt gjorde Mestrene gæl- dende, at Reskriptet skulde forstaaes paa den Maa- de, at Svendene ikke kunde vælge Mestre selv, med- mindre de havde arbejdet et Fjerdingaar hos den Mester, de sidst forlod. Var dette ikke Tilfældet, skulde de tage Arbejde, hvor Oldermanden anviste dem det, da Følgen ellers blev den samme, som om Begærvalget var indført. Sidstnævnte Fortolkning fik Medhold ved en kongl. Resolution af 21. Maj 1783. Naturligvis var dette at gyde Olie paa Ilden. Uro- lighederne blussede atter op lige saa kraftigt som nogensinde før og vedblev at holde sig. 1795 giver Oldermanden følgende Beskrivelse af Forholdet mel- lem Mestre og Svende: „Svendelønnen stiger hver Dag, og Svendenes Stolthed er steget saa højt alle- rede, at Mesteren maa veje og lægge hvert Ord paa Vægtskaalen, førend han lader det komme ud af sin Mund til Svendene, og bliver en Svend fortørnet paa et Værksted, strax slænge de alle Værktøjet bort og gaa at spasere i nogle Dage derpaa. Naar de komme igen, tør Mesteren ikke tale et Ord, ja ikke en Gang se alvorlig ud derover, og jo flere Mestre, der bliver, jo mere tiltager Svendenes Overmod, da ingen Me- ster vil være i Stand til at fylde dem med Betaling nok for deres Arbejde.“