Det Danske Haandværks Historie

98 Dette Indgreb fandt Svendene sig imidlertid ikke i. I Massevis nedlagde de Arbejdet og rejste fra Byen. Selve det kongelige Reskript leverede de efter enstemmig Beslutning tilbage til Oldermanden med den Besked, at da det ikke var oversat paa tysk, kunde de ikke alle forstaa det Af Ladesvendene blev der endvidere nedlagt et Andragende for „Kongens hellige Fødder og af Naa- de og Mildhed blomstrende Naade-Trone“; hvori de anmodede om, at Reskriptet af 28. Marts 1781 maatte blive taget tilbage, og at de „fremdeles maatte nyde de Rettigheder og Friheder, de i hundrede Aar havde nydt.“ Intet Steds i Udlandet havde gifte og ugifte Svende fælles Lade, og intet Steds blev Begærvalget nægtet dem. Blev Reskriptet ikke tilbagekaldt, vilde det have de værste Følger. De udlærte Drenge og Mestersøn- ner vilde ingen Steder, hvor der var ziinftmæssig Lav, blive anerkendte for gyldige, og de udenland- ske Svende, der kom hertil, vilde blive straffede paa deres Hjemsted og aldrig faa Lov til at blive Mestre. Hvad endelig Begærvalget angik, saa var det højst uretfærdigt at nægte dem det, da Mestrene i mod- sat Fald kunde holde Lønnen nede paa et Minimum. I de 14 Dage, hver Svend, naar han første Gang blev omskikket, skulde tage Arbejde efter Vallen, betalte Mestrene nemlig kun en Ugeløn af 2 Mark. Blev det nu ikke tilladt Svendene, efter Udløbet af denne Frist, at „begære“ hos den Mester, de vidste havde Brug for dem, saa blev de nødt til at tage Arbejde efter Rækken og lade sig nøje med den ringe Løn. Svendenes Andragende blev sendt til Magistraten, der i sin Erklæring holdt paa, at Reskriptet burde staa ved Magt. Imidlertid tiltog Arbejdsnedlæggel-