Det Danske Haandværks Historie

97 Mester. Udi denne Samling holdes en Ret af Laden Svendene og nogle udledte Assessores af dem, og hvem, som ikke har efterkommet deres paalagde Urimeligheder imod os Mestre, den bliver ikke alene strax dømt, men og strax exequeret baade paa Penge og Legemet, som og tilføjer os Skade og Tab ved det, at saadan en Svend kan være saa forslagen, at vi i mange Tider maa underholde ham med det for- nødne, forinden han kan komme til sin Helbred og forrige Kræfter igen.“ Andragendet blev anbefalet i en fra Magistraten indhentet Erklæring. Den 3. Januar 1781 blev der, som Følge heraf, først udstedt et Reskript om, at ingen Mester maatte antage Svende, som havde faaet Forudbetaling for Arbejdet hos deres Mestre og dog havde forladt det, uden at gøre det færdigt. Hovedslaget kom imidler- tid med et nyt kgl. Reskript af 28. Marts 1781, der paabød, at alle Snedkersvende, gifte og ugifte uden Forskel, skulde udgøre et Selskab, i alle Henseender agtes og anses lige gode og nyde lige Lavs-Rettig- hed samt have en fælles Lade, i hvilken de alle for dem selv og deres Hustruer og Børn skulde være lige delagtige. Ingen Svend maatte undslaa sig for at bære det lette Værktøj, han behøvede, saasom Hammer, Høvl, Huggejem, Sav m. v. fra Værkstedet eller Hjemmet til det Sted i Byen, hvor han skulde arbejde. Ingen Svend maatte ligge ledig, men skulde være pligtig at gaa i Arbejde hos den Mester, der hos Oldermanden først havde begæret og endnu ej faaet nogen Svend. Derimod skulde det af Svendene egenmægtigt indførte Begærvalg for Fremtiden al- deles være afskaffet. Det danske Haandværks Historie 7