Det Danske Haandværks Historie

96 rottet sig sammen mod de gifte Svende, saa er dette Udtryk for en almindelig zünftig Skik. En gift Svend var „vild“ og en „Viverkarl“ og ansaas ikke for god nok til at arbejde sammen med en. ugift. Næ- sten overalt maatte han vige Pladsen for en saadan og overlade den ugifte sin. Bænk eller sit Bord, hvis han da ikke helt maatte fortrække. Noget Resultat paa den ovennævnte Klage synes der foreløbigt ikke at være kommen. Men 1777 lyder Veraabene paany. Svendene undertrykkede Me- strene og truede dem med „total Undergang“. 1780 kommer man igen og anmoder Kongen om nye For- holdsregler saaledes at der maa blive givet Ordre om, at de gifte og ugifte Svende skulde arbejde sam- men, at Svendenes „Begærvalg“ maatte blive ophæ- vet og Svendene faa Paabud om at bære deres Værk- tøj paa Gaden. Af Svendenes Samlinger og deres Justits overfor de Kammerater, der ikke lystrede Ordrer gives bl. a. følgende Beskrivelse: „Saa holde og vore ugifte Svende Samlinger for sig selv uden mindste Forespørgsel eller Tilladelse dertil at have nogen, hvormed continueres hver Lør- dag, Søndag og Mandag, ja vel og nogle extra Dage i Ugen, hvilket ikke alene tilbagesætter os udi Ar- bejdets Befordring, men og opholder Publicum, som skulde have samme, og Svendene tilsætter derved baade ved Forsømmelse og Fortæring. Udi disse Samlinger bliver alt Ondskab opspundet imod Me- strene, og hvem de der sætter i Band af os, maa ikke forvente at faa en Svend i Arbejde hos sig, men maa og skal med sin Familie gaa til Grunde, og hen- lægge de sig før i Hobetal ledige paa Herberget, før- end de skal gaa i Arbejde hos saadan af dem udset