Det Danske Haandværks Historie

106 Haandværkerstanden savnede næsten ganske so- cial og økonomisk Opdrift. Intet Under derfor, at den manglede Initiativ, og i det store og hele blev upaavirket af Tidsstrøm- ningerne. Derfor ser man ogsaa, at Haandværkslavene paa det kraftigste satte sig imod de frisindede Ideer, som kom til Orde indenfor den af Regeringen i August 1794 nedsatte Kommission til Undersøgelse af Lavs- væsenet. Kort forinden var jo de store Bondereformer bievne indledede, og der var indenfor de ledende Regeringskrese en lignende Lyst til at fremme Haandværkerstandens Udvikling og gøre Haand- værkerne til Medborgere. Anledningen til Kommissionens Nedsættelse var den store Tømrerstrike i Kjøbenhavn 1794, der havde sit Udspring fra, at en Tømrermester havde nægtet to Svende deres Afskedsseddel. Svendene gjorde Indsigelse og blev arresterede, men dette fik alle de andre Svende til at nedlægge Arbejdet med Tilslutning fra flere andre Fag. Efter de gældende Love var dette et strafbart Skridt, der kunde med- føre Fængsel og Tugthusstraf, men den almindelige Sympathi var i den Grad paa Svendenes Side, at Straffen kun løb ud i Udvisning af 125 Svende, der fastholdt Arbejdsnedlæggelsen. Det stred mod Tidens humane Ideer, at man skul- de kunne tvinge Folk til Arbejde, men ligesaa stærkt stred det mod den herskende Tankegang, at de zünftige Regler i mange Henseender hæmmede Haandværkernes frie Rørelser. Først og fremmest var det dog Striken, der skulde bilægges og Svendenes Kaar, man vilde undersøge.