Det Danske Haandværks Historie
Forfatter: R. Berg
År: 1919
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 152
UDK: 338.42(489) Ber
DOI: 10.48563/dtu-0000201
Haandværkerret. Oversigt over de for Haandværk og den mindre Industri gældende Love og Retsregler. 1918.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
overfor Svendenes Krav, og selvom den ogsaa havde
holdt Formaningstaler til dem i Anledning af Ar-
bejdsnedlæggelsen, viste den sig dog, som der staar
i Kommissionsprotokollen, „rørt“ over Svendenes
Tilstand og raadslog med dem om, hvad der kunde
gøres for at bane Vej til Flid og VindskibelighecL
Kommissionen synes allerede at have haft sine For-
slag færdige, idet den betydede Svendene, at den
vilde gøre Forestilling til Kongen om, at den Forskel,
der herskede mellem Mesterens og Svendens Ret
til at opsige hinanden, maatte blive udlignet samt
desuden indstille, at en Svend efter at have arbejdet
i fire Aar, skulde kunne nedsætte sig som Frimester
og efter i andre fire Aar at have arbejdet som saa-
dan udenvidere kunde faa Borgerskab som Mester
med Ret til at holde Svende og Drenge. Kommissio-
nen mente, at fire Aars Arbejde som Frimester var
et sikkrere Mesterstykke end det, der blev forevist
for Magistraten.
Det var nærmest de gifte Svende og Svendene i
de store Fag, der skulde blive tilfredse ved denne
Ordning, og de udtalte da ogsaa, at de „vilde vel-
signe Kongen for en saa vis og retfærdig Lov, der
banede Vej for Enhver, den fattige som den rige til
at erhverve sit Brød ved Flid og Duelighed“. Med
Mestrene var det en anden Sag. De optraadte med
en. Bestemthed og en Oppositionslyst mod Kommis-
sionen, der viser, at Revolutionstidens Borgerbe-
vidsthed til en. vis Grad havde fænget hos Lavs-
mestrene. Deres Tone er langtfra ydmyg, og de be-
toner i deres Indlæg til Kommissionen, at de giver
deres Oplysninger „af Føjelighed og Ulyst til Strid,
men ingenlunde som Skyldighed eller paa Grund af
en vor Borgerfrihed truende og selvtagen Myndig-