Det Danske Haandværks Historie

108 overfor Svendenes Krav, og selvom den ogsaa havde holdt Formaningstaler til dem i Anledning af Ar- bejdsnedlæggelsen, viste den sig dog, som der staar i Kommissionsprotokollen, „rørt“ over Svendenes Tilstand og raadslog med dem om, hvad der kunde gøres for at bane Vej til Flid og VindskibelighecL Kommissionen synes allerede at have haft sine For- slag færdige, idet den betydede Svendene, at den vilde gøre Forestilling til Kongen om, at den Forskel, der herskede mellem Mesterens og Svendens Ret til at opsige hinanden, maatte blive udlignet samt desuden indstille, at en Svend efter at have arbejdet i fire Aar, skulde kunne nedsætte sig som Frimester og efter i andre fire Aar at have arbejdet som saa- dan udenvidere kunde faa Borgerskab som Mester med Ret til at holde Svende og Drenge. Kommissio- nen mente, at fire Aars Arbejde som Frimester var et sikkrere Mesterstykke end det, der blev forevist for Magistraten. Det var nærmest de gifte Svende og Svendene i de store Fag, der skulde blive tilfredse ved denne Ordning, og de udtalte da ogsaa, at de „vilde vel- signe Kongen for en saa vis og retfærdig Lov, der banede Vej for Enhver, den fattige som den rige til at erhverve sit Brød ved Flid og Duelighed“. Med Mestrene var det en anden Sag. De optraadte med en. Bestemthed og en Oppositionslyst mod Kommis- sionen, der viser, at Revolutionstidens Borgerbe- vidsthed til en. vis Grad havde fænget hos Lavs- mestrene. Deres Tone er langtfra ydmyg, og de be- toner i deres Indlæg til Kommissionen, at de giver deres Oplysninger „af Føjelighed og Ulyst til Strid, men ingenlunde som Skyldighed eller paa Grund af en vor Borgerfrihed truende og selvtagen Myndig-