Det Danske Haandværks Historie

115 Mesterstykker skulde forelægges for Akademiet til Approbation og siden selve det færdige Mesterstykke. Det var en Bestemmelse, som slet ikke var Lavene tilpas. Akademiet var dem altfor moderne, og det tog altfor radikalt fat paa det bestaaende. 1772 fik Snedkerlavet Besked om, at der som Me- sterstykke i Stedet for det Brædtspil og „Tresur“, som hidtil havde været udført i Henhold til Lavs- artiklerne af 1681, vilde man have lavet et Spillebord og „Tresur“-Tegningen skulde afløses af et mere moderne Møbel. Dette ansaa imidlertid Lavet for Indgreb i dets Retttigheder. At røre ved Mesterstykket var at røre ved Grundvolden for Lavsvæsenet, og det taalte man ikke uden Modstand. Brædtspillet var efter Lavets Mening et vanskeligere Stykke at fremstille end et Spillebord; at sætte dette i Stedet betød altsaa en Forringelse af Prøvens Værdi og som Følge deraf en. lettere Adgang til Lavet. Et Spillebord var noget, enhver Læredreng kunde lave; derimod var det en anderledes Kunst at passe de forskellige Kvadrater nøjagtigt sammen i et Brædtspil. Derved skulde Me- steren vise sin Færdighed. Lavet fik imidlertid ikke Medhold hos Akademiet og klagede derfor til Magistraten, der holdt med La- vet, fordi den. ansaa Akademiets Forandringer af Mesterstykket for et Indgreb i dens Rettigheder. Men heller ikke dette hjalp. Akademiet forsvarede sig med, at Forandringen alene var foretaget for at prøve „paa hvad Maade en ung Snedker, som i sin Profession søger at blive Mester, vil og kan aquie- tere sig, da det øvrige med Indlægningen overlades til hans, den arbejdendes eget Geni. Øjemærket er alene at bringe Haandværkeren til mere Eftertanke 8*