Det Danske Haandværks Historie

116 i deres Metiers og især for at vænne dem til at for- staa Arbejde og udføre en foregiven Tegning og til den Ende henlede dem selv til Tegning og til at fre- quentere de akademiske Skoler, som hele Aaret igennem staar dem aaben.“ Ved Akademiets Optræden hedder det en anden Gang — i 1773 „kan de uendelige Spørgsmaal fore- kommes, der saavel af Udenlandske som Indenland- ske gøres, nemlig hvad der vel er Aarsagen til, at de Haandværker, hvortil der behøves Tegning og Fa?on, saa langsomt og næsten ikke i et helt Seculi Forløb udi Danmark har opnaaet den Fuldkom- menhed, som udi andre evropæiske bekendte store Stæder.“ Lige saa ringe Held havde Malerlavet, der efter Akademiets Ordre fik sit Mesterstykke, som hidtil havde bestaaet af et „Historie“ Maleri og et Land- skab, forandret. I Stedet for Landskabsbilledet skul- de der nu leveres forskellige praktiske Malerarbejder af dekorativ Art. Det blev, trods energisk Modstand fra Lavets Side, som Akademiet vilde have det. Men selvom Akademiet satte sin Vilje igennem ved et Magtsprog, saa blev Resultaterne ikke bedre. 1777 maa der saaledes skrives til Guldsmedelavet, at Akademiet adskillige Gange har fundet, at de ind- sendte Tegninger ikke alene var tegnede af en og samme Haand, men endog næsten, altid havde en og samme Form og en og selv samme Kulør af Emalje. 1786 tilskrives Snedkerne, at Lavet maa se til, at Tegningerne i Fremtiden ikke alene blive gjorte med mere Flid, men ogsaa at der bliver vist mere Smag og Variation i Formen. Sagen var, at selvom ogsaa Akademiets Tegneun- dervisning søgtes af en stor Del af Haandværkets