Det Danske Haandværks Historie

118 Om Malerlavets Arbejde udtaler Akademiet i en Skrivelse til Lavet 1790: „Hvor langt vores Lakering staar under den engelske og franske behøver vi ikke at sige, og endnu kan man ikke i Danmark faa en Ramme forgyldt, der har nogen Lighed med For- gylderarbejde i Sverig og Tyskland. Klager som disse viser tydeligt, hvorledes ogsaa den gamle Værkstedsuddannelse var bleven staa- ende stille. Den formaaede ikke at følge med Tiden, og Haandværkerstanden selv havde som Helhed in- gen Sans for Fremskridt, og de mange, som stod udenfor og gærne vilde forbedre som Regel ingen Forstand paa, hvorledes Forbedringerne skulde gen- nemføres. Havde det vedbleven med at være gode Aar i øko- nomisk Henseende, var Udviklingen maaske endda gaaet hurtigere. Men Krigen og hele den reaktionære Strømning i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede standsede ikke blot Opgangen i økonomisk Henseende, den stand- sede hele den frisindede Bevægelse, der havde sat Frugt i Forordningen af 21. Marts 1800. Klagerne fra Haandværket var stærke. Manglende Næring, tiltagende Fattigdom, alt bidrog til at gøre Tilstanden værre end nogensinde. Saa kom Tilbageskridtet. Allerede 1820 paabød man, at Medlemmerne ved de borgerlige Korps, der tidligere havde faaet Ret til at arbejde som Frimestre,. nu kun kunde opnaa denne Begunstigelse ved at aflægge sædvanligt Me- sterstykke og ved Plakaten af 23. Oktober 1822 paa- bødes det yderligere at den, der vilde være Frime- ster for Fremtiden skulde aflægge almindeligt Me-