Det Danske Haandværks Historie

119 sterstykke, idet den Frihed, der hidtil havde existe- ret, „maa antages at være mere skadelig end gavn- lig for Samfundet i Tider som de nuværende, da der klages over Mangel paa Næring i alle Lav. Men heller ikke det, at denne Kilde til Konkur- rence stoppedes, kunde hjælpe Haandværket. Det truedes fra mange Kanter. Snedkerne klagede over Marskandiserne, Malerne over Urtekræmmerne og Farv ef ab rikanterne, kort sagt hvert Haandværk havde sine Plageaander. Dertil kom, at de lidt efter lidt opstaaende Industrier paa mange Omraader nød- vendigvis maatte fortrædige Haandværket og frem- stille Genstande, hvorpaa det mente at have Eneret. Det gjaldt f. Ex. naar de opstaaende Jernstøberier selv fremstillede Trøamodeller til Støbebrug. Det var efter Snedkernes Mening et uberettiget Indgreb i deres Haandværk. Dertil kom evindelige Grænsestri- digheder mellem de enkelte Haandværk om mit og dit, mellem Snedkere og Stolemagere, mellem Sa- delmagere og Skomagere o.s.v. Fra alle Sider følte Haandværket sig angrebet, men. kunde ikke se, at Aarsagen laa i, at Tiden var løben fra det. Det manglede Friskhed og Initiativ. Det var for- kommet, stængt inde af overdreven Tro paa egen Dygtighed, paa egen Ret, hæmmet af Fattigdom. Hvor lavt Standen stod i almindelig Velstand giver Skatteligningen for 1810 et Billede af for Kjøben- havns Vedkommende: Omsat i Nutidspenge havde 2247 under 650 Kr. 382 mellem 650 og 1350 - 135 — 1350 - 6500 - 10 over 6500 -